Velkommen til mit køkken, her finder du en samling af mine yndlingsopskrifter. Mad er min store passion. Jeg elsker at være kreativ i køkkenet, her lader jeg op, imens nye retter opstår. Jeg inspireres af menukort, på rejser og hvor jeg ellers nyder mine måltider. Jeg prioriterer økologi og dyrevelfærd. Kig med og lad Dig inspirere. Tilmeld Dig gerne min facebookside "Evas Køkken" og få opdateringer v/nye indlæg
onsdag den 11. november 2015
One Pot Spaghetti med små kødboller og tomatflødesauce
One Pot Spaghetti / One Pot Pasta er en populær ret i USA, og på amerikanske madblogs. Retten kan varieres i det uendelige, og egner sig rigtig godt som en tøm-køleskabet-ret.
Denne version blev lidt Lady og Vagabonden agtig, med tomatflødesauce og små kødboller. Jeg skal helt sikkert eksperimentere videre med andre variationer, for det er super lækkert og tager bare 20 minutter at frembringe.
One Pot Spaghetti til 4 personer:
400 g. fuldkornsspaghetti (vælg spaghetti med en kogetid på 10 min. eller derover)
8 dl. kalvefond (eller vand)
1 stort løg
1 fed hvidløg, presset
2 store gulerødder, i tern
200 g. champignoner i skiver
1 håndfuld frisk basilikum (eller 1 spsk. tørret)
1 dåse hakkede tomater
1 håndfuld friske tomater i tern (kan udelades)
3 spsk. koncentreret tomatpure
1 dl. piskefløde
2 tsk. salt
Fars:
300 g. hakket kalv og flæsk
1 lille revet løg
1 æg
1/2 tsk. groft salt / friskkværnet peber
1 dl. mælk
2 spsk. mel
Rør alle ingredienserne sammen til farsen.
Hæld kalvefond/vand i en stor gryde.
Læg spaghetti, salt, hakkede- og friske tomater, champignoner, gulerødder, basilikum, hvidløg samt løg i gryden. Sæt det til at koge under låg.
Når spaghettien er blevet blød og bøjelig, rører du den godt sammen med væden, og lægger små kødboller af farsen i overfladen af gryden. Ca. på størrelse med valnødder.
Sæt låg på, damp kødbollerne i 2-3 minutter, inden du forsigtigt rører dem sammen med sovsen.
Kog videre i 3-4 minutter og tilsæt tomatpure samt fløde. Smag til med salt og peber.
Server :-) Jeg tilsatte lidt oliven til min egen portion.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ser intressant ud må forsøge et tidspunkt
SvarSletNem og lækker ret Thorbjørn, god fornøjelse med den, kh. eva
Slet