Velkommen til mit køkken, her finder du en samling af mine yndlingsopskrifter. Mad er min store passion. Jeg elsker at være kreativ i køkkenet, her lader jeg op, imens nye retter opstår. Jeg inspireres af menukort, på rejser og hvor jeg ellers nyder mine måltider. Jeg prioriterer økologi og dyrevelfærd. Kig med og lad Dig inspirere. Tilmeld Dig gerne min facebookside "Evas Køkken" og få opdateringer v/nye indlæg
fredag den 20. november 2015
Lækker sprød glutenfri tærtedej
I går eksperimenterede jeg lidt med en glutenfri tærtedej. Det kom der et rigtig fint resultat ud af. Bunden blev dejlig sprød, og faktisk bedre end en dej-bund, synes jeg.
1 tærtedej:
3/4 dl. olivenolie
75 g. rismel
2 spsk. loppefrøskaller
50 g. mandelmel (eller blendede mandler)
1 æg
1/2 tsk. salt
Bland alle ingredienserne godt sammen.
Smør en tærteform med olivenolie. Tag en frysepose egnet til madvarer, på hånden, og pres dejen ud i formen.
Jeg brugte en springform, da jeg var i tvivl om, om fyldet kunne være i en tærteform.
Bag bunden ved 200 grader i 10 minutter.
Top med det fyld du foretrækker. og bag tærten færdig.
Jeg lavede tomattærte fra denne opskrift den er super lækker og provence agtig. Jeg serverede en kålsalat til.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar