tirsdag den 6. januar 2015

Massage hos Friis Velvære


Dette indlæg henvender sig primært til fynboer, så jeg håber, at øvrige læsere vil bære over med mig :-)

Jeg plejer jo normalt ikke, at skrive om velvære på bloggen, men har lyst til, at dele dette med jer.

Min søde veninde Charlotte, gav mig en kropsmassage hos dygtige Karen Friis Christensen, til min fødselsdag i august sidste år.
Jeg havde faktisk aldrig tidligere prøvet at få en helkropsmassage.
Har mange gange fået rygmassage og har jævnligt haft brug for det, grundet kroniske smerter, efter et tidligere brud på rygsøjlen.

Men oplevelsen af en helkropsmassage er helt anderledes. Karen masserer nænsomt i et langt flow. Hendes hænder er konstant på din krop, det er rart, så kan man slappe fuldstændig af og der er ingen pauser efterfulgt af pludselige berøringer.
Når den stressede krop lægger sig på briksen, synker den langsomt længere og længere ned i madrassen og slipper alle spændinger. Den tilstand man er i efter massagen er vanedanende! Virkelig vanedanende! Man er tilbage i sin krop igen. Så efter 1. behandling besluttede jeg mig for, at det her skulle prioriteres, således at jeg ca. hver 4. uge vil give mig selv denne gave. Jeg sparer gerne andre steder, desuden synes jeg, at 490,- kr. er en yderst fair pris for 1 time i himmelen.

Karen masserer både mænd og kvinder, og massagen har stor effekt på stress.
Oplysninger om massagen kan du se her

Generelt om nordlys massage her

Ingen kommentarer:

Send en kommentar