torsdag den 13. november 2014

Fritter af butternutsquash


Jeg havde haft et butternutsquash liggende på køkkenbordet i 3 uger. Jeg imponeres hvert år over, hvor længe græskar kan holde sig ved stuetemperatur, uden at ændre udseende overhovedet.
Jeg tænkte, at nu var det tiden at få det brugt, og da familien ikke var stemt for suppe, tænkte jeg, at jeg ville forsøge at lave håndskårne fritter af det. Resultatet blev virkelig godt! Fritterne bliver ikke sprøde, men får en dejlig sødme og jeg nåede at snacke hele min egen portion, inden de blev sat på middagsbordet, så gode var de, så lav endelig rigeligt.
Fritterne er low carb.


Fritter af butternutsquash til 4 personer:

2 butternutsquash
4 spsk. smeltet kokosolie (eller olivenolie)
groft salt¨
peber

Vask butternutsquash´ene godt. Skær bund og top af, og skær dem i stave. Du behøver ikke skrælle dem først.

Læg stavene i en frysepose og hæld olien over dem. Massér olien godt ind og hæld dem ud på 2 bageplader med bagepapir. Drys med groft salt og bag dem ved 180 grader varmluft i 35-40 min.

Vi fik dem til ovnstegte kyllingelår og en grov kålsalat.

2 kommentarer:

  1. Du er toppen, Eva! Hvordan sikrer man sprøde fritter?

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Claes 😉 Ved at vende dem i polenta og smide dem i friture, men det er jo ikke særlig sundt 🙈

      Slet