Her er opskriften på en lækker pickles, som kan spises på koldt kød, som tilbehør til pariserbøf, eller trylles om til en hjemmelavet remoulade.
Pickles 1 glas:
300 g. blandende grøntsager (blomkål, rød peber, bønner, små perleløg, broccoli, gulerod, evt. ærter)
1 1/4 dl. æbleeddike
90 g. sukker
1 1/2 spsk. dijonsennep
1 1/2 spsk. ravigottesauce (eller sød fransk sennep)
3/4 spsk. karry
3/4 spsk. gurkemeje
Salt og peber
Maizena til jævning
(Atamon)
Skær grøntsagerne i mindre stykker, halver perleløgene. Kog blomkål, gulerod og broccoli i 1 minut. Lad det dryppe af i en sigte, Bland det med perleløg og rød peber.
Kog sukker, eddike, sennep, ravigotte, karry og gurkemeje op i en gryde, indtil sukkeret er smeltet.
Tilsæt nu alle grøntsagerne og jævn med lidt maizena rørt op i vand, indtil konsistensen er som tyk sauce.
Smag til med salt og peber.
Afkøl let og hæld pickles´en på et patentglas, som du har skyllet i atamon, hvis det skal opbevares i over 1 uge.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar