mandag den 28. november 2016

Hjemmelavet glögg med marcipansmag


Jeg er på evig jagt efter god glögg.
I weekenden var vi på Ærø til julemarked, hvor vi smagte to slags glögg, en hjemmelavet og en færdigblandet. Begge var (for mit vedkommende) udrikkelige og smagte kun af snaps. De smagte faktisk forbavsende ens.
Cafe Kræz i Odense har en helt fantastisk glögg, den bedste jeg i år har smagt i Odense.

Da vi fornylig var på Egeskov Julemarked, smagte jeg den bedste glögg nogensinde. Den smagte af marcipan og havde en helt perfekt sødme, uden at være skarp. Jeg tvivler på, at glöggen var hjemmelavet, for den blev solgt i spandevis. Måske skyldes marcipansmagen, at der havde ligget mandler og trukket i glöggen i længere tid?
Jeg tænkte, at jeg måtte forsøge at lave en lignende glögg, og derved opstod denne variant, med mandellikør. Glöggen blev ganske lækker og meget lig den jeg smagte på Egeskov.

Glögg med mandellikør:

Essens;
3 dl. god rødvin
2 dl. mandellikør
1 dl. portvin
1 dl. rørsukker
2 kanelstænger
revet skal og saft af en vasket øko. appelsin

*********************************************************************************

1 flaske god rødvin
øko. mandariner
ristede mandelsplitter
rosiner

Fremgangsmåde:

Bland alle ingredienserne til essensen sammen i en lille gryde. Lad den simre for svag varme under låg i minimum 30 min. - gerne længere, det skal kun lige små-boble.

Si essensen.

Hæld en god flaske rødvin i en gryde. Tilsæt essensen og varm op til lige under kogepunktet.

Hæld glöggen på glas og server med 1 spsk. rosiner og mandelsplitter i hvert glas, samt 2 skiver mandarin.

2 kommentarer:

  1. Uhm lyder godt med mandellikør og rørsukker i :-)

    Glædelig julehyggetid fra Maria med:
    "Giveaways i Danmark" og
    "En verden af kunst".

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Maria, vi er også ret vilde med den herhjemme! Glædelig jul til dig også :-)

      Slet