fredag den 4. november 2016

Chewy fudgy brownie cookies


For en måneds tid siden faldt jeg over et billede af disse cookies på bloggen: cathrinebrandt.dk

De så ganske uimodståelige ud, så jeg bagte dem straks, og det var godt, for de smager himmelsk og som en fusion mellem en cookie og en brownie.

Jeg overvejede at reducere i sukkermængden (som jeg ofte gør) men undlod det, da det er sukkeret som bidrager til den seje konsistens som er så lækker. Så er det bedre at spise en kage mindre, hvis man skal undgå for meget sukker ;-)

8 store cookies;

100 g. blødt smør
150 g. groft rørsukker
50 g. brun farin
1 tsk. vaniljepulver
1 æg
150 g. fuldkornsrugmel
50 g. usødet kakaopulver
5 g. bagepulver
2 g. groft salt

flormelis til at rulle cookies´ene i.

Pisk smør, sukker, farin og vaniljepulver godt sammen til en luftig masse. Brug evt. din k-spade hvis du har såden en til din røremaskine, ellers brug en håndmixer og pisk grundigt.
Tilsæt ægget og pisk det godt ind i dejen.
Bland de tørre ingredienser godt sammen i en anden skål og vend dem i dejen med en dejskraber.

Del dejen op i kugler af 65 gram. Tryk dem en smule (ikke flade, bare et lille tryk) og sæt dem på køl i en times tid.

Tag kuglerne ud af køleskabet og tril dem i flormelis.

Bag ved 170 grader midt i ovnen i 12-15 minutter.

Lad cookies´ene afkøle en smule.

Opbevar dem i kagedåse ved stuetemperatur.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar