Pærekage til 8-10 Pers;
3 æg (rumtemperatur)
125 g. sukker
125 g. koldt smør
100 g. marcipan
50 g. mandler, blendet til fint mel
3 pærer, skrællede og i tern
1 tsk. bagepulver
1 tsk. vaniljesukker
1 tsk. kardemomme
1 knivspids fint salt
150 g. mel
50 g. mørk chokolade, hakket groft
Drys: 1 tsk. rørsukker, hasselnøddeflager
Tilbehør: flødeskum eller creme fraiche
Fremgangsmåde:
Æggene piskes luftige med sukkeret.
Det kolde smør rives på den grove side af rivejernet, ned i æggemassen. Riv også marcipanen deri.
Tilsæt mandelmel, kardemomme, vaniljesukker, bagepulver & salt.
Vend pæretern, mel og chokolade i til sidst med en dejskraber.
Fordel dejen i en springform på 23 cm. i diameter, foret med bagepapir.
Drys med hasselnøddeflager & rørsukker.
Bag ved 175 grader alm. ovnvarme i ca. 25 min. eller indtil kagen er gylden og en kødnål kommer ren op, når den stikkes i midten af kagen.
Nydes med flødeskum eller creme fraiche.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar