Indlægget indeholder reklamelinks.
Vi har fået denne lækre pastaret til aften, med den gode bæredygtige laks fra Nordfra.com laksen er fremstillet uden brug af pesticider & antibiotika og er fodret med GMO-frit foder. Det koster lidt mere end laksen fra supermarkedet, men det betaler jeg gerne for. Kvaliteten er også væsentlig bedre og smagen selvfølgelig ligeså!
Det er supernemt at grille laksen. Grill den ved høj varme, så slipper den let risten.
Grillet laks med citronpasta til 4 pers.;
4 laksesteaks med skind Kan købes her
Olivenolie
4 spsk. provencekrydderi
Sort peber
Citronpasta:
360 g. linguine eller spaghetti
1 lille løg
2 fed hvidløg
15 g. smør + 2 spsk. olivenolie
2 dl. hvidvin
1/2 hønsebouillonterning
3 dl. piskefløde
Revet skal af en øko. citron
Pynt: citronskiver, finthakket purløg, dild
Fremgangsmåde:
Spaghettien koges 2 min. mindre end pakkens anvisning.
Dryp den af i en sigte og overbrus med koldt vand.
Hak løg & hvidløg helt fint. Sauter det i smør & olivenolie til det får en smule farve.
Hæld hvidvin på og lad det reducere til 1/3. Hæld fløde på og hønsebouillonterning og kog uden låg, til det tykner lidt. Tilsæt revet skal fra citronen (husk at vaske den godt i varmt vand) smag til med salt & peber. Tag gryden fra varmen.
Pensl. laksesteaksene med olivenolie og drys provencekrydderi samt sort peber over hele overfladen. Grill laksesteaksene i 2-3 min. på hver side. Først på kødsiden og derefter på skindsiden. Grill dem få sekunder på siderne. Tag dem straks af grillen.
Tilsæt den kogte spaghetti til flødesaucen og varm den hurtigt igennem i sovsen.
Anret spaghettien i 4 dybe tallerkener og bryd laksesteaksene op og anret dem på spaghettien, uden skindet. Læg citronskiver på og drys med purløg og dildkviste.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar