torsdag den 5. oktober 2017

Gordon Bleu


Gordon bleu var en gæsteret tilbage i 80´erne, i dag er det hverdagsmad og desværre findes der mange væmmelige versioner i supermarkedernes kølediske, lavet af en ubestemmelig gang kværnet kød, som nok i virkeligheden består mest af ben og brusk, paneret og stegt i friture, ellers tak siger jeg bare.
Denne er lavet af god frilandskylling, rigtig italiensk skinke og emmentaler, simple og gode råvarer som giver en virkelig velsmagende gordon bleu.

Som tilbehør fik vi stegt palmekål, med champignoner og gulerødder samt smørdampet majroe.
Toppingen på kødet er de her fantastiske langtidsbagte tomater.

Gordon Bleu til 4 personer:
4 kyllingebrystfileter
4 skiver god kogt skinke, evt. rosmarinskinke, som fås i Italienske delikatesseforretninger eller prosciutto cotto, som kan købes i Brugsen og Rema 1000
4 tykke skiver emmentaler

1 dl. rugmel.

Fremgangsmåde:
Skær et snit på langs af kyllingebrystfileterne, uden at skære helt igennem. Flad dem ud og bank dem flade med en kødhammer (en kagerulle kan også bruges)
Læg en skive ost og skinke på den ene halvdel og fold den anden henover. Luk med en kødnål.

Krydr godt med salt og peber og vend kødet i rugmel (ingen æg her, bare vend kødet "tørt" i mel)

Varm lidt olie op på en pande og steg kødet 7-8 min. på hver side.

1 kommentar:

  1. Det er ikke for at være smålig, men jeg synes, du skal vide, at det hedder Cordon Bleu (fransk for “Blåt bånd”j

    SvarSlet