onsdag den 21. juni 2017

Skt. Hans madkurven


Skal du fejre Skt. Hans hjemmefra? Det gør vi hvert år og for det meste spiser vi ved bålet, med medbragt mad, som grilles på vores transportable kuglegrill. I år er ingen undtagelse, og vi vil medbringe disse tre ting, samt snobrødsdej til børnene.
Så håber vi bare vi får Skt. Hans venligt vejr :-)

Indlægget her, har jeg lavet til min klumme i Lokalavisen Assens 

Du kan forberede det hele dagen før, bortset fra snobrødsdejen.
Pestosnurrerne kan bages 1-2 dage før og lunes på dagen.
Spyddene kan samles dagen før, blot skal du huske at marinere kødet to dage inden.
Kartoffelsalaten kan du også sagtens røre sammen dagen før, men vent med at toppe den med ærter, bacon og purløg til den dag den skal spises.

HUSK: ketchup og sennep til din madkurv.

Grillspyd til 4 personer:
600 g. svinebryst i tern (marineret natten over i barbecuemarinade)
4 grillmedister
8 store champignoner
2 rødløg i både
1 rød peberfrugt

Skær peberfrugt i store tern og rødløg i både. Sæt kød og grøntsager på spydene. Grill dem på 4 sider.

Kartoffelsalat ser du opskrift på HER!

Pestosnurrer ser du opskrift på HER!

Snobrød ser du opskrift på HER! 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar