Velkommen til mit køkken, her finder du en samling af mine yndlingsopskrifter. Mad er min store passion. Jeg elsker at være kreativ i køkkenet, her lader jeg op, imens nye retter opstår. Jeg inspireres af menukort, på rejser og hvor jeg ellers nyder mine måltider. Jeg prioriterer økologi og dyrevelfærd. Kig med og lad Dig inspirere. Tilmeld Dig gerne min facebookside "Evas Køkken" og få opdateringer v/nye indlæg
tirsdag den 9. september 2014
Mascarponecremé med marcipanmakroner og kahlua
Denne dessert er så nem og hurtig at lave og smager så dejligt. Den kan med fordel laves dagen før den skal bruges.
Til 4 pers.;
4 pasteuriserede æggeblommer
40 g. flormelis
korn af 1 vaniljestang
250 g. mascarpone
12 marcipanmakroner
4 spsk. kahlua (eller baileys)
1 dl. fløde
lidt revet mørk chokolade
lidt hindbær og mynte
Pisk æggeblommer og flormelis lyst, vend mascarpone og vaniljekorn i og pisk videre med hånden (ikke maskine) indtil mascarponen er pisket sammen med æggesnapsen, og der ingen klumper er.
Knus makronerne, og fordel dem i 4 glas. Hæld 1 spsk. kahlua i hvert glas og fordel mascarponecremen over. Pynt med pisket fløde, høvlet chokolade, hindbær og mynte.
Sæt glassene på køl indtil de skal spises, helst mindst to timer.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar