Velkommen til mit køkken, her finder du en samling af mine yndlingsopskrifter. Mad er min store passion. Jeg elsker at være kreativ i køkkenet, her lader jeg op, imens nye retter opstår. Jeg inspireres af menukort, på rejser og hvor jeg ellers nyder mine måltider. Jeg prioriterer økologi og dyrevelfærd. Kig med og lad Dig inspirere. Tilmeld Dig gerne min facebookside "Evas Køkken" og få opdateringer v/nye indlæg
søndag den 25. november 2012
Marcipankager med appelsin
10 stk.
200 g. revet marcipan
100 g. blødt smør
2 dl. mel
1 dl. sukker
2 æg
2 spsk. mælk
1 tsk. bagepulver
Revet skal og saft af en økologisk appelsin
Pisk smør og sukker lyst. Tilsæt æggene et ad gangen og rør godt.
Tilsæt mælk, saft og skal fra appelsinen, revet marcipan og sigt til sidst mel og bagepulver i dejen og vend det forsigtigt rundt.
Hæld evt. dejen i en sprøjtepose (den har konsistens som blød marcipan) og fordel den i 10 muffinsforme.
Bages ved 200 g. i ca. 15 min. eller indtil de er gyldne og en kødnål kommer ren ud, når den stikkes i midten af kagen.
Pynt med glasur rørt af flormelis og vand, samt revet appelsinskal fra en øko. appelsin.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar