torsdag den 22. juni 2017

Saladbowl med varmrøget laks

På mine fridage (som jeg faktisk har lidt flere af, end de fleste) elsker jeg at have god tid til frokost og til at lave en sund frokost som kan indtages i ro og mag i eget selskab.

Sådan en saladbowl er faktisk noget af det bedste jeg ved. Det er mad som gør kroppen godt og den mætter overraskende godt, pga. proteinerne fra æg, quinoa og laks.

Indholdet varierer fra gang til gang. I dag har jeg kun købt laks, resten er hentet i køleskabet og fryseren, det er da nemt.

Saladbowls til 2 personer:

1 dl. quinoa
1 varmrøget laksefilet
1 avocado
1 håndfuld rå broccoli
2 radisser
2 dl. edamamebønner, koges i 2 min.!
2 æg, kogt smilende
4 cherrytomater
1 forårsløg
2 spsk. chiafrø
saft fra 1 lime
evt. krydderurter til drys.

Kog quinoaen efter pakkens anvisning, afkøl den.
Kog edamamebønnerne i 2 min. og afkøl dem.

Fordel quinoaen i to skåle og top med de øvrige ingredienser. Pres limesaft ud over og drys med chiafrø og evt. krydderurter.

Jeg har også lidt af den gode tomatpesto på denne bowl.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar