lørdag den 30. juli 2016

Lækker hjemmelavet lyserød burgerdressing


Så lakker ferien mod enden for vores vedkommende. En ferie næsten helt uden planer, som endte med at føre os til Tysklands østersøkyst og Rügen, til Fanø, Blåvand, Djurs og Bågø
Regnvejr har vi kun haft en nat, så vejret har vi ikke kunne klage over.
Vi havde også et enkelt familiebesøg i kolonihaven, og her grillede vi burgere, hvor denne lyserøde dressing bl.a. indgik.
Hjemmelavet dressing er et must til en god hjemmelavet burger, og selvom der er kalorier i denne dressing er den langt fra så kalorieholdig som en købedressing.

Lyserød burgerdressing til 6 personer:

2 dl. 6% creme fariche
5 store spsk. god mayonnaise, evt. Hellmanns
1 dl. tomatketchup
1 dl. finthakkede cornichoner
2 spsk. sød chilisauce
2 spsk. flydende honning
1/2 tsk. salt
1 nip cayennepeber

Pisk alle ingredienserne sammen. Smag til. Måske skal der justeres lidt med salt eller mere ketchup.


Server dressingen i en burger med en god bøf af oksefars, ketchup, syltede agurker, salat, tomat og rødløg.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar