Comfortfood når det er bedst.
Vi har fået denne lækre pastaret til aften. Den er hurtig at lave og smager himmelsk.
Marry me chicken ravioli til 4 pers.:
3 kyllingebrystfileter
3 spsk. mel
1 spsk. paprika
Salt og peber
500 g. Ravioli med svampefyld (Rema1000)
2 løg i både
2 fed hvidløg, i tynde skiver
3 dl. hønsefond
2,5 dl. piskefløde
4 spsk. soltørrede cherrytomater (Rema1000)
1 dl. friskrevet parmesan
1 spsk. tørret oregano
1 tsk. chiliflager
4 spsk. hakket persille
1 håndfuld ristede pinjekerner
Fremgangsmåde:
Kog raviolien efter pakkens anvisning. Brus den over med koldt vand i en sigte. Stil den til side.
Rør mel, paprika, salt og peber sammen og vend kyllingebrysterne deri. Steg dem i olie på en pande til de er gyldne og gennemstegte. Sæt dem til side.
På samme pande steges løg og hvidløg. Tilsæt mere olie, hvis nødvendigt. Tilsæt hønsefond og lad det reducere en smule. Tilsæt oregano, chili og piskefløde. Lad det simre i et par minutter og hæld så den afdryppede ravioli i panden.
Rør parmesanosten og de soltørrede tomater i og top med den stegte kylling, skåret i skiver samt hakket persille og ristede pinjekerner.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar