mandag den 9. juli 2012

Spaghetti med svinemørbrad i cremet hvidvinssauce


Dette er endnu en ret fra www.foodfanatic.dk  elsker bare den blog ! Har endnu ikke stødt på en opskrift dér, som jeg ikke har haft lyst til at afprøve.

Saucen som smyger sig om spaghettien smager fantastisk, og udelad ikke portvinen, den gør altså hele forskellen !
Jeg har ændret på mængden af ingredienserne, så opskriften passer til 2 voksne og 2 børn.
Jeg skriver opskriften som jeg lavede den...

Ingredienser 
300 g. spaghetti
150 g bacon
1 hel svinemørbrad, afpudset
1 lille løg, hakket
250 g champignon, i skiver
1,5 dl hvidvin
1,5 dl hønse- eller svinefond
2 dl. piskefløde
1 tsk tørret eller hakket frisk persille
2 spsk portvin (eller sherry)
salt og peber

Kog spaghettien efter anvisningen på pakken. Imens hakkes bacon groft og steges sprødt på en varm pande. Hæld fedtet fra.

Skær svinemørbraden i 1 centimeter tykke skiver, bank den med håndroden (eller en kagerulle) og steg dem cirka to minutter på hver side i samme pande. Sæt til side.

Tilsæt en smule olie og steg løg og champignon i samme pande i cirka fem minutter og sæt til side.
I samme pande tilsættes nu hvidvin, som koges ind til under det halve.
Tilsæt fond og lad det koge ind til det halve igen.
Tilsæt så fløde, persille, løg og champignon og smag saucen til med salt, peber og portvin eller sherry.
Vend saucen i spaghettien med en smule bacon og mørbradskiverne. Kom i en skål og drys med det resterende bacon. Drys evt. med persille.
Servér med det samme.

2 kommentarer:

  1. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Franz Tak for din kommentar til opskriften, det er dejligt at høre ! vh. eva

      Slet