Velkommen til mit køkken, her finder du en samling af mine yndlingsopskrifter. Mad er min store passion. Jeg elsker at være kreativ i køkkenet, her lader jeg op, imens nye retter opstår. Jeg inspireres af menukort, på rejser og hvor jeg ellers nyder mine måltider. Jeg prioriterer økologi og dyrevelfærd. Kig med og lad Dig inspirere. Tilmeld Dig gerne min facebookside "Evas Køkken" og få opdateringer v/nye indlæg
søndag den 27. marts 2016
Kartoffel-Porresuppe med baconknas
Her er en god klassisk kartoffel-porresuppe, efter inspiration fra Karolines Køkken, dog med lidt ændringer. Suppen er dejlig mættende, og kan sagtens nydes uden brød.
Kartoffel-porresuppe til 4 pers.:
500 g. kartofler
4 store porrer
1 stort løg
3/4 L. kalvefond (kan erstattes med kyllingefond eller grøntsagsbouillon)
3/4 - 1 dl. piskefløde
Salt og friskkværnet peber
Topping:
200 g. bacon i tern
2 porretoppe, meget fintsnittet.
Tilbehør:
evt. godt groft brød.
Skræl kartoflerne og skær dem i tern.
Rengør porrerne og skær dem over, der hvor den hvide del stopper. Gem de to porretoppe til topping, frys de andre to toppe (kan anvendes til suppevisk)
Den hvide del af porrerne skæres i skiver.
Hak løget groft.
Steg kartoffeltern og løg i 15 gram smør i en gryde i et par minutter. Tilsæt porreskiver og steg videre i et par minutter.
Tilsæt fond, skru ned for varmen, så det blot småsimrer og læg låg på gryden.
Lad suppen simre i 20 min.
Steg bacon sprødt og lad det dryppe af på køkkenrulle.
Blend suppen i en blender eller med en stavblender.
Varm suppen op igen med fløden og smag til med salt og peber.
Server med drys af bacon samt de fintsnittede porrer.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar