tirsdag den 23. juli 2013

Kartoffelsalat med bacon og ærter


DEN her kartoffelsalat er efter min mening verdens bedste. Den bliver lavet hvert år, når de nye danske kartofler kan købes og adskillige gange sidenhen i løbet af sommeren.
Dressingen er fedtfattig og den sprøde bacon og de friskbælgede ærter klær den rigtig godt.

Nyd den til grillet kød eller til lune nystegte frikadeller.

Kartoffelsalat med bacon og ærter til 4 pers.;
1 kg. nye danske kartofler
100 g. bacon i mindre stykker eller tern, sprødstegt
2 dl. ærter, friskbælgede er bedst, ellers fra frost
Dressing:
2,5 dl. 5 % cremefraiche
2 spsk. god mayonnaise (jeg bruger Hellmanns)
1 spsk. flydende honning
1,5 tsk. karry
1,5 tsk. dijonsennep
1 lille rødløg, finthakket
salt og peber
Masser af purløg til drys

Fremgangsmåde
Rør dressingen sammen og lad den stå og trække smag på køkkenbordet imens du ordner kartofler.

Skrub kartoflerne, kog dem akkurat møre. - afkøl dem ved stuetemperatur - skær dem i tykke skiver.

Bland kartoflerne i dressingen.
Drys med ærter, bacon og masser af purløg.

Note: hvis du har en rest tilovers til dagen efter, kan du røre en lille sjat mælk i, så bliver dressingen dejlig cremet igen.

2 kommentarer:

  1. Har lige lavet din lækre salat dog med et tvist af kål gulerod og hakket ramsløg
    😋😋😋😋

    SvarSlet
    Svar
    1. Det lyder som en spændende variant! Tak for at dele kh. eva

      Slet