Reklame!
Det er snart jul🎄
Er Du ligesom jeg vild med mellemøstlig mad?
Jeg elsker det, ikke mindst fordi det er nemt at spise lækkert vegetarisk mad med stor smag, fra det mellemøstlige køkken.
Louisa Lorang har atter engang lavet en rigtig fin bog, opdelt i 6 kapitler:
⭐️Grønt
⭐️Salat & co.
⭐️fisk
⭐️Kød & fjerkræ
⭐️Dip & Dyp
⭐️Ferment
Bogen indeholder mange af mine favoritter, bl.a; fladbrød med Za’ atar, hvilket jeg deler opskriften på her, men også Tabbouleh, Shawarma, Saltede Citroner, Baba Ganoush, Hummus, Pide, Fladbrød osv.
En virkelig fin og smukt illustreret bog, som jeg giver mine bedste anbefalinger!
Her kommer opskriften på fladbrød med Za’ atar:
Za’ atar Manakish, 4 stk.:
25 g. gær
2,5 dl. håndvarmt vand
2 tsk. salt
1 tsk. sukker
2 spsk. olivenolie
Ca. 425 g. hvedemel
Za’ atar til topping:
1 dl. sesamfrø
2 spsk. tørret oregano
2 spsk. tørret timian
2 spsk. tørret merian
4 spsk. sumak
1 tsk. flagesalt
3/4 dl. olivenolie
Fremgangsmåde:
Gæren opløses i det lunkne vand. Tilsæt salt, sukker og olivenolie. Melet tilsættes gradvist. Det er ikke sikkert du skal bruge det hele, dejen skal være met klistret, uden at flyde ud. Kør dejen på røremaskine indtil den slipper skålens kanter. Lad den hæve tildækket i en halv times tid.
Lav imens Za’ atar; bland alle ingredienser i en skål.
Tænd ovnen på 260 grader varmluft. Dejen deles i 4 dele og hvert dejstykke rulles tyndt ud. Fordel za’ atar blandingen på de 4 bunde og bag dem i 8-10 min. eller indtil de er gyldne og sprøde.
Nyd brødene med hummus eller baba ganoush og evt. grillede grøntsager.