fredag den 21. november 2014

Hjemmelavet marcipan


Det er supernemt at lave sin egen marcipan, og så smager det bare så dejligt.
Marcipanen her er en smule mindre sød end købemarcipan, og derfor også lidt sundere.
Vores fireårige søn var med i køkkenet i dag, og bidrog med at smutte mandler. Når man selv har været en del processen, er det nemlig spændende at smage bagefter.


Ca. 200 g. færdig marcipan:

200 g. smuttede mandler
40 g. rørsukker
1 dl. vand

Kog en sukkerlage af vand og sukker. Lad det småsimre i 5-6 min. og afkøl det derefter.
Blend mandlerne i en foodprocessor, til de har konsistens som strandsand.
Tilsæt lidt af sukkerlagen af flere omgange, imens du rører konstant. Marcipanen skal kun lige samle sig, den må ikke være for våd, så skiller den. Jeg havde ca. 2 spsk. sukkerlage tilbage, da min marcipan var perfekt. Kasser resten af sukkerlagen.

Læg marcipanen på to stykker film. Pres den sammen og rul den så stramt du kan i filmen.
Læg den på køl en times tid, før du skal bruge den.

søndag den 16. november 2014

Varm chokolade med orange og flødeskum


Vi har i dag været på Egeskov Slot til julemarked, i det koldeste regnfulde vejr.
Køen til mad- og drikkeboderne var mega lang, så vil blev hurtigt enige om, at tage hjem og bage æbleskiver og lave varm chokolade.
Hjemmelavet varm chokolade, er ikke at sammenligne med købe-kakao. Hvis du ikke bryder dig om orangesmag, så udelader du bare appelsinskal

Varm chokolade til 4 personer:

1 liter sødmælk
100 g. 70 % chokolade
2 spsk. kakao
5 spsk. rørsukker
1 spsk. vaniljesukker
1 tsk. fintrevet appelsinskal, fra en vasket økologisk appelsin
et nip salt

Flødeskum til topping.

Hæld 1 dl. mælk i en tykbundet gryde. Bræk chokoladen i mindre stykker. Læg den i gryden og tilsæt sukker, vaniljesukker, appelsinskal, salt og kakao. Varm mælken langsomt op, og pisk indtil sukker og chokolade er opløst.
Tilsæt resten af mælken og pisk jævnligt imens du varmer det langsomt op. Det må ikke koge. Når chokoladen er lige under kogepunktet, hælder du den på 4 glas og serverer med flødeskum og et drys kakao på toppen.

torsdag den 13. november 2014

Fritter af butternutsquash


Jeg havde haft et butternutsquash liggende på køkkenbordet i 3 uger. Jeg imponeres hvert år over, hvor længe græskar kan holde sig ved stuetemperatur, uden at ændre udseende overhovedet.
Jeg tænkte, at nu var det tiden at få det brugt, og da familien ikke var stemt for suppe, tænkte jeg, at jeg ville forsøge at lave håndskårne fritter af det. Resultatet blev virkelig godt! Fritterne bliver ikke sprøde, men får en dejlig sødme og jeg nåede at snacke hele min egen portion, inden de blev sat på middagsbordet, så gode var de, så lav endelig rigeligt.
Fritterne er low carb.


Fritter af butternutsquash til 4 personer:

2 butternutsquash
4 spsk. smeltet kokosolie (eller olivenolie)
groft salt¨
peber

Vask butternutsquash´ene godt. Skær bund og top af, og skær dem i stave. Du behøver ikke skrælle dem først.

Læg stavene i en frysepose og hæld olien over dem. Massér olien godt ind og hæld dem ud på 2 bageplader med bagepapir. Drys med groft salt og bag dem ved 180 grader varmluft i 35-40 min.

Vi fik dem til ovnstegte kyllingelår og en grov kålsalat.

mandag den 10. november 2014

Anmeldelse af Hotel Saxkjøbing


I sidste uge, gæstede min gode veninde Mette & jeg Hotel Saxkjøbing, ejet af Claus Meyer, beliggende i Sakskøbing på Lolland.

Opholdet var købt på en deal til kr. 998,-. og inkluderede 3 retters middag, overnatning samt morgenbuffet for 2 personer.
Vi have glædet os meget, til at opleve hotellet, og forventningerne var da også store.

Vi ankom 1/2 time inden middagen, så have akkurat tid til at indlogere os, samt skifte tøj til middagen.

Mette havde forinden på hotellets hjemmeside læst, at værelserne var indrettet af Hr. Meyer selv, i moderne stil. Vores værelse var dog trængt og temmelig mørkt.
Badeforhænget som tydeligvis var helt nyt og netop udpakket/ophængt, lå hen ad gulvet og manglede afkortning, pyt det kan man leve med, men alligevel underligt, at der ikke er styr på sådan en detalje.
Sengene var adskilt af et sengebord. Der var lækre dundyner og ditto hovedpuder.



Vi ankom til middagen kl. 18.45 som aftalt og troede i første omgang, at vi var gået forkert.
Et stort (og meget højrystet) selskab var placeret ved et langt bord fra ende til anden i restauranten.
Efter et kort stykke tid, kom vores tjener os i møde, og vi fik anvist et bord i et mindre tilstødende lokale til restauranten. Larmen fra selskabet var dog stadig generende, og tjeneren undskyldte da også, at hendes restaurantchef havde valgt at placere selskabet der, og ikke i pejsestuen som ligger i en anden bygning.

Kort tid efter at vi havde sat os til rette ved vores bord, kom tjeneren med en kurv med lækre maltbrød, små lyse brød, friskost fra ged og hjemmerørt smør med saltkrystaller, uhm!




Hurtigt efter kom suppen. En virkelig velsmagende ærtesuppe med flødeskum og cremant. Nøj der var smag i den suppe! (billedet yder den ikke retfærdighed)


Hovedretten viste sig at være kalvebrisler, garanteret ganske fine og veltilberedte, men hverken Mette eller jeg er til denne fede spise. Tilbehøret var sparsomt, et lille strøg selleripuré, 2 halve ringe af kartoffel og friteret grønkål på toppen. Lidt sauce samt urteolie omkransede kødet.
Vi spiste lidt af brislerne - noget mad skulle vi jo have, og alt tilbehøret.



Desserten var gammeldags æblekage, med æblemos, flødeskum, lidt crumble og knuste småkager. De småkager kunne jeg godt have undværet! Måske gik kokken tør for crumble?
En lidt for ordinær dessert syntes vi.



Efter middagen gik vi en lille aftentur i byen, og blev enige om, at vi ville bestille en ostetallerken med på værelset, når vi kom tilbage til hotellet. Vi var nemlig stadig lidt sultne - eller nærmere lækkersultne.
Vi ankom til hotellet kl. 20.50 og spurgte tjeneren om vi kunne få lidt ost med på værelset.
Det kunne desværre ikke lade sig gøre sagde hun, da køkkenet var lukket og rengjort. Hun henviste os til pizzeriaet på den anden side af gaden. Så desperate var vi dog ikke, og blev i stedet enige om, at kravle under dynerne med lidt læsestof.

Kort tid efter at vi var ankommet til værelset, trak en del af selskabet fra restauranten til en lille stue, som lå placeret op ad gangen hvor vores værelse lå. Her var der lystig snak de næste timer, først omkring midnat blev der ro, og vi kunne endelig lægge os til at sove.

Friske og veludhvilede efter en nat i gode senge, begav vi os til morgenbuffeten. Da vi passerede den lille stue, blev vi mødt af tomme ølglas fra selskabet aftenen før. Underligt at morgenens personale ikke lige havde fået ryddet og rengjort lokalet, klokken var trods alt 9!

Morgenbuffeten blev serveret i den hyggelige pejsestue, som ligger i baggården ved hotellet. Virkelig smagfuldt indretning og rolig stemning.


Udvalget på buffeten var vi ikke særligt imponerede over.
Godt rugbrød og ditto franskbrød, brødet har de styr på hos Meyer! Et stort udvalg af Meyers syltetøj i originale glas, skinke, skæreost, brie og spegepølse. Fra et køleskab i lokalet, kunne man forsyne sig med mælk, små bægre yoghurt fra Naturmælk samt æblemost. Havregryn og cornflakes kunne man også få.
Dagens højdepunkt var pandekagedej og en elektrisk pandekageplade, så man selv kunne lave sine pandekager. Og de smagte virkelig godt! Her manglede dog sirup som tilbehør.

Alt i alt var der hvad man skulle bruge, og vi blev da mætte, men vi havde drømt om hjemmelavet nutella og lidt lækkerier ud over det sædvanlige. Denne morgenmad var af samme standart, som man kunne forvente på de fleste almindelige hoteller.



I forhold til prisen på opholdet, må man sige, at man får hvad man betaler for. Men hvis hensigten med disse deals er, at få kunderne til at komme igen, så skal der strammes op på detaljerne, er min konklusion. Oplevelsen har for mig (og for den sags skyld min ledsager) i hvert fald ikke efterladt et ønske om, at tage turen til Hotel Saxkjøbing en anden gang, hele vejen fra Odense.

søndag den 2. november 2014

Rocky Road


Jeg er blevet forfalden til guldtobleronen med saltmandler, som vist er ret ny på markedet og desværre kun er set i Tyskland. Kombinationen af den søde mælkechokolade og de sød-saltede mandler er virkelig god. 
Denne Rocky Road, er lavet efter inspiration af tobleronen. Den smager dejligt og er let bitter, modsat tobleronen. En dejlig snack, som er en anelse sundere end en købe-chokoladebar.

Rocky Road:

200 g. 70 % chokolade
2 grove mariekiks (eller andre grovkiks)
1,5 dl. mini-marshmallows
70 g. sukkerbrændte mandler med salt, se opskrift her
evt. 1 lille håndfuld rosiner
lidt fint salt

Smelt chokoladen over vandbad eller i chokoladesmelter.

Fordel knuste kiks, rosiner, marshmallows og grofthakkede brændte mandler i en lille form (evt. en lille franskbrødsform beklædt med bagepapir)
Drys en anelse fint salt over og hæld chokoladen henover. 

Lad massen stivne på køl i ca. 1 time. Tag den op af formen og skær i mindre stykker med en skarp kniv.

Brændte mandler med et touch af salt



Mandlerne her er et lille eksperiment, som skal bruges til en gang Rocky Road Inspireret af tobleroneversionen med saltmandler, som bare smager helt fantastisk. 
De smager overraskende godt, søde, med et touch af salt, og så er de nemme at lave.


Brændte mandler med et touch af salt:

200 g. mandler
2 dl. sukker
1 dl. vand
fint salt til drys

Mandler, sukker og vand hældes i en dyb pande, som varmes langsomt op. Lad mandlerne småsimre uden låg i ca. 10 minutter, imens du jævnligt rører i dem. 

Når sukkerlagen begynder at bruse op, og sukkeret bliver tørt, skal du røre konstant, så vil sukkeret smelte igen og lægge sig som en blank hinde om mandlerne. 
Når alle mandler er fine blanke, hælder du dem over på et stykke bagepapir på en bageplade og med det samme, breder du dem ud og drysser dem med et tyndt lag fint salt. Lad dem afkøle, og bræk dem fra hinanden.

Verdens bedste drømmekage


Jeg har i mange år, haft et ret anstrengt forhold til drømmekage. I min barndom var kagen særdeles populær, og blev serveret ved enhver lejlighed. Jeg tror det er over 20 år siden, jeg sidst har bagt en drømmekage.
I weekenden, skulle min søn på sin første spejderlejr, og jeg havde tilbudt at bage en kage til det fælles kagebord. Jeg havde egentlig besluttet mig for, at bage kanelkage men havde glemt at købe kærnemælk, så det endte med drømmekage, som jeg havde ingredienserne til.
Jeg har taget udgangspunkt i en Claus Meyer opskrift, som jeg har ændret lidt på. Kagen blev virkelig lækker, sådan virkelig! Blød og luftig bund, og et tykt lag sprød og blød kokoskaramel på toppen. 
Jeg må indrømme, at jeg igen er fan af den gamle klassiker.

Drømmekage til mindst 15 personer:

6 æg str. m.
400 g. rørsukker
1 nip fint salt
1 spsk. vaniljesukker
375 g. hvedemel
4  1/2 tsk. bagepulver
125 g. smeltet og let afkølet smør
3 dl. letmælk

Topping:
200 g. smør 
300 g. kokosmel
300 g. brun farin
1 dl. letmælk

Pisk æg og sukker lyst og skummende. Sigt mel, bagepulver og vaniljesukker i dejen og vend det sammen. Tilsæt mælk, salt og det smeltede smør. Vend det sammen med lette tag, til dejen bliver homogen.

Hæld dejen i en bradepande på ca. 35 x 25 cm. foret med bagepapir. Bag kagen på anden nederst ovnribbe i ca. 20 min. ved 190 grader (ikke varmluft)
Imens kagen bager, laver du toppingen.

Hæld alle ingredienserne til topping i en gryde og opvarm det langsomt. Rør det godt sammen til massen er ensartet. Tag gryden fra varmen.

Tag kagen ud af ovnen, sæt ovnen på 220 grader varmluft. Fordel toppingen oven på kagen, og bag den videre i 5-6 min. til den er gylden. 
Server den lun eller afkølet. 
Kagen holder sig frisk to tre dage. opbevaret ved stuetemperatur.