lørdag den 18. januar 2014

Whiskysauce


Denne sauce har fulgt mig siden 90´erne, og opskriften er blevet videregivet adskillige gange til gæster som har fået den serveret hos os.
Det er en rigtig mandesauce, den smager som whiskysaucen på Jensens Bøfhus.
Den tager kun 2 minutter at røre sammen, så det er jo lidt af en snydesauce.
Der rigeligt af den, så den egner sig godt til en bøf, som ikke rigtig levner noget at lave sauce af.

Det er mange år siden jeg sidst har lavet saucen. Her til aften skulle det gå lidt hurtigt med maden, da vi har været på farten hele dagen, så det var oplagt at lave den, og så kunne den samtidig blive delt her på bloggen.
Min mand er helt vild med den, og vores 4 årige søn ligeså.
Saucen kan sagtens blandes dagen før du skal bruge den. Vent blot med at opvarme den til den skal serveres.


Whiskysauce til 4 pers.

1 dl. Kraft Barbecuesauce (fås på flaske)
1/4 liter piskefløde
1 spsk. whisky (cognac kan også bruges)
1 spsk. tørret rosmarin
1 spsk. koncentreret kalvefond (evt. Touch of Taste)
1/2 tsk. karry
1/2 tsk. paprika
lidt friskkværnet peber
lidt salt

Bland alle dele sammen i en gryde og varm langsomt op. Smag til med salt og peber.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar