onsdag den 15. januar 2014

Citronkylling med krydrede ris


Retten her er en af livretterne hjemme hos os.  
Den smager simpelthen så dejligt! Den minder lidt om sur/sød kylling, men saucen er ikke alt for sød, den er syrlig men søde undertoner.
Og så er det dejligt at bruge grøn peberfrugt, den er næsten glemt i det danske køkken, det synes jeg er ærgerligt.
Jeg har fundet inspiration til opskriften hos Madskribent Lone Kjær.



Citronkylling med krydrede ris til 4 personer:
Krydrede ris:
1 løg
1/2 grøn peberfrugt
1 spsk. olivenolie
½ tsk. stødt kanel
½ tsk. stødt kardemomme
2 dl fuldkorns basmatiris - 3,5 dl. vand
1/2 tsk. groft salt
Stegt kylling:
50 g rugmel
2 tsk. røget paprika
1 tsk. salt
peber
500 g kyllingefilet uden skind og ben, eller kyllinge inderfilet
Olie til stegning
Sur/sød sauce:
½ dl ketchup
½ dl sød chilisauce
saft af 2 øko. citroner
1 spsk. sojasauce
2 fed hvidløg
salt og peber
Tilbehør:
1/2 grøn peberfrugt til drys
1 bundt bredbladet persille til drys
salat: fx af fintsnittet kål, med sesamolie og ristede sesamfrø på toppen.

Ris:
Hak løget. Snit peberfrugten. Varm olie i en gryde og rist løg og den halve peberfrugt med krydderier et par minutter. Tilsæt ris og  3,5 dl. vand.
Kog risene ved svag varme i ca. 15 min. Lad risene hvile under låg i ca. 10 min.

Kylling:
Bland rugmel med paprika, salt og peber. Skær kyllingen i mundrette stykker og vend i melblandingen. 
Steg kyllingen sprød i olie på en pande. Sluk for panden, riv citronskal af de 2 (godt skyllede) citroner ud over det stegte kød.
Sauce:
Bland ketchup, chilisauce, saft af 2 citroner, sojasauce og presset hvidløg i en lille gryde og kog op.

Server kylling med krydrede ris og dryp saucen over. Top med resten af peberfrugten og persille. Server med en sprød salat.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar