onsdag den 21. november 2018

Nordisk Tapasbræt

Tapasbræt til 8 personer.

Tapas behøver ikke være omstændigt og tidskrævende. Dette tapasbræt tager ikke lang tid at anrette, og kan laves i god tid, så du kan være tilstede og hygge om dine gæster under hele måltidet. 

Du kan vælge at servere det som det er, fjerne eller tilføje elementer eller evt. supplere med lidt lunt ved siden af.

Jeg lavede lidt ekstra ved siden af: et fad med vitello tonnato, lidt tigerrejer med mangodip og nogle friterede oste med lidt sødt til.

Pølser, skinke og oste købte jeg hos Klingenberg Ost, Vestergade i Odense.

Forinden havde jeg bagt knækbrød, syltet nødder & rødløg og lavet basilikumpesto.

Som dessert denne Vanilje Panna Cotta portionsanrettet.

Tapas til 8 pers:
fennikelspegepølse, 16 skiver
rosmarinskinke, 8 skiver
parmaskinke, 8 skiver
små parmesanpølser, 8 stk.
primadonna-ost
gorgonzola
en nøddeagtig fast ost, evt. emmentaler
små søde chili-pebre med fyld af blød ost
artiskokker
oliven
ananaskirsebær
andelevermousse
svampe paté
cornichoner
store kapersbær
hummus
rød pesto (købt på køl i Rema, det er min favorit)

Surdejsbrød (Il Fornaio fra Brugsens frostboks)
rugbrødschips

Anret det hele på et stort fad/bræt hvor du stiller pesto´er samt hummus i midten og lægger alt det andet i en ring udenom.

1 kommentar:

  1. Hi Dear,

    I Like Your Blog Very Much. I see Daily Your Blog, is A Very Useful For me.

    You can also Find skærebræt træ Sammensæt dit eget lækre skærebræt i træ mellem mere end 20.000 kombinationer. Dansk design og 100% produceret i Danmark.

    Visit Now:- https://obbo.dk/skaerebraet-i-trae/-

    SvarSlet