torsdag den 10. maj 2018

French Toast


Da jeg som teenager besøgte min morbror som boede i Puerto Rico (USA) smagte jeg french toast for første gang. 
I en årrække derefter spiste jeg det ofte som morgenmad i weekenden. I dag er det sjældent vi får det, det er jo ret kalorietung morgenmad, men i dag skulle min otteårige søn smage det for første gang, så det var et nostalgisk øjeblik :-)

French Toast, 2 stk.:
2 skiver daggammelt hvedebrød
1 æg
4 spsk. mælk
1 lille nip salt

15 g. smør
sirup
evt. kanel
evt. smørklat

Fremgangsmåde:
Pisk æg, mælk og salt sammen i en dyb tallerken. Læg brødskiverne i æggeblandingen og vend dem og lad dem ligge til de har suget alt væde til sig.

Varm en pande godt op og smelt smørret. Steg brødskiverne et par minutter på hver side, til de er sprøde og gyldne.

Server med det samme med sirup, evt. kanel og smørklat.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar