torsdag den 21. marts 2013

Pizza med parmaskinke og artiskokker


Endnu en pizza til samlingen, denne gang har jeg snydt og købt en færdig tomatsauce, det må man godt engang i mellem. Jeg har nemlig fundet en rigtig god sauce, omend den er dyr i forhold til selv at lave en tomatsauce. 


2 pizzaer:

dej:
3 dl. lunkent vand (bland 1 dl. kogt med 2 dl. koldt)
25 g. gær
100 g. fuldkornsmel
ca. 300 g. hvedemel eller pizzamel
1 tsk. salt

tomatsauce:
pizzasauce fra Santa Maria

1 glas grillede artiskokker i olie, drænet.
2 pakker parmaskinke
2 kugler mozzarella, i skiver
pinjekerner til drys

1 bøtte af Løgismoses Pesto Verde (Findes på køl i Netto) eller endnu bedre 
min hjemmelavede Pesto 

Pizzadej: rør gær og salt ud i det lunkne vand. Tilsæt det grove mel, dernæst hvedemelet, indtil dejen er sammenhængende. Ælt den godt i en røremaskine eller med hænderne. Del dejen i to og rul hvert stykke ud på en bageplade på bagepapir.
Fordel tomatsaucen ud over dejen. Læg osten på, så parmaskinke, artiskokker i mindre stykker og pinjekerner. Drys med salt. Lad pizzaerne hæve på køkkenbordet i 30 min.

Hvis du bager på pizzasten, så opvarm sten og ovn til 250 grader varmluft. Bag en pizza ad gangen i ca. 10-12 min.  
Bager du uden sten, kan du med fordel varme bagepladen i ovnen inden du trækker pizzaen på bagepapir over på den.
Når pizzaerne er færdigbagt, hælder på pesto på, samt evt. oregano.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar