Jeg eksperimenterer stadig med min fine nye tagine fra Den Dybe Tallerken.
Første gang jeg kokkererede i den lavede jeg stifado og denne gang den lækreste lammecurry, lavet på lammeculotter købt som dato-varer til nedsat pris, win!
Har du ikke en tagine eller stegeso, kan du bruge en gryde som kan gå i ovnen, eller lade retten simre i to timer på komfuret.
Lammecurry til 4 personer:
500 g. lammekød i tern, fra bov eller kølle
1 dåse kikærter
6 bananskalotteløg
2 fed hvidløg
4 mellemstore tomater i grove tern
1 dåse kokosmælk (ikke light!)
2 spsk. koncentreret tomatpuré
2 spsk. currypaste/karrypasta (lav din egen eller køb en færdig på glas, hos en etnisk købmand)
1 spsk. karrypulver
Tilbehør: jasminris, en grov grøn salat eller dampede grøntsager. Frisk mynte til drys.
Fremgangsmåde:
Svits lammekødet i lidt olie sammen med pillede bananskalotteløg og karrypulver. Tilsæt kokosmælk, currypaste, tomatpuré og hvidløg.
Hæld retten i taginen og sæt den i en 110 grader varm ovn i 3,5 timer. Tilsæt (drænede) kikærter og lad retten simre videre i 1/2 time. Nu er kødet smørmørt. Velbekomme :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar