Velkommen til mit køkken, her finder du en samling af mine yndlingsopskrifter. Mad er min store passion. Jeg elsker at være kreativ i køkkenet, her lader jeg op, imens nye retter opstår. Jeg inspireres af menukort, på rejser og hvor jeg ellers nyder mine måltider. Jeg prioriterer økologi og dyrevelfærd. Kig med og lad Dig inspirere. Tilmeld Dig gerne min facebookside "Evas Køkken" og få opdateringer v/nye indlæg
mandag den 15. juli 2013
Pavlova med marcipan og sommerbær
Denne kage er fast på repertoiret hver sommer hjemme hos os. En dejlig - ikke for sød - kage med topping af sommerens skønne bær, så bliver det ikke bedre.
I dag har jeg lavet den helt klassisk, andre gange strinter jeg smeltet chokolade ud over den lige før servering.
Pavlova med marcipan til 6 personer;
4 æggehvider fra æg i str. M.
150 g. flormelis
1/2 tsk. eddike
125 g. revet marcipan
Fyld:
1/4 liter piskefløde pisket til blødt skum og tilsat 1 spsk. vanillesukker
Blandede bær, evt.; jordbær, blåbær, hindbær, solbær, ribs eller brombær
Pisk hviderne stive med halvdelen af sukkeret samt eddike. Tilsæt resten af sukkeret og pisk igen til skummet er meget stift. Bland revet marcipan i med lette tag.
Hæld marengsmassen ud på en bageplade med bagepapir og smør den ud til den er 20-25 cm. i diameter.
Bages ved 150 grader i ca. 35 min. på anden nederste rille i ovnen.
Afkøl og pynt kagen med flødeskum og bær. Drys med flormelis gennem en si.
Hej Eva Kan man bage bunden dagen før ???
SvarSletMVH. Susan
Hej Susan ja det kan du sagtens! Vh. Eva
Slet