tirsdag den 30. april 2013

Vietnamesisk gulerodssalat med kylling

Inspirationen til denne salat har jeg fundet i Alt For Damerne. Salaten er frisk, sprød og let og giver dig en masse at tygge på. Serveres den som hovedret, kan der eventuelt suppleres med ris.


Til 2 pers:

Salat:
2 kyllingebrystfileter
4 gulerødder i tynde strimler, eller groftrevet
1/4 hvidkålshoved, skåret ultrafint, eller revet
1 bakke bønnespirer, eller andre spirer
2 stilke mynte, bladene herfra
1 lille håndfuld ristede, saltede peanuts, grofthakkede

Sauce:
1 lime, saften herfra
3 spsk. fiskesauce
2 spsk. riseddike
1 1/2 spsk. sukker
1 spsk. friskrevet ingefær
1/2 frisk rød chili, hakket

Rør dressingen sammen og lad den stå og trække på køkkenbordet.

Steg kyllingebrystfileterne i lidt olie på en pande. Lad dem afkøle imens du snitter grøntsagerne.

Bland de snittede/revne grøntsager, samen bønnespirer i en stor skål, eller fad.
Hæld dressingen over grøntsagerne.
Skær eller riv kyllingekødet i mindre stykker. Drys det over salaten, sammen med hakkede peanuts og mynteblade.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar