Velkommen til mit køkken, her finder du en samling af mine yndlingsopskrifter. Mad er min store passion. Jeg elsker at være kreativ i køkkenet, her lader jeg op, imens nye retter opstår. Jeg inspireres af menukort, på rejser og hvor jeg ellers nyder mine måltider. Jeg prioriterer økologi og dyrevelfærd. Kig med og lad Dig inspirere. Tilmeld Dig gerne min facebookside "Evas Køkken" og få opdateringer v/nye indlæg
søndag den 15. juli 2012
Islandsk lagkage
Familien fra Kbh. kommer på besøg i dag, så jeg har netop lavet denne skønne lagkage, som mest af alt smager som en kæmpe bounty bar. Kokos-marengs bund og chokoladeganache på toppen, uhm..!
Kagen så jeg første gang, i forbindelse med "Til middag hos" på TV3, hvor Anne Kejser lavede den til sine gæster.
Kagen:
4 æggehvider
140 g flormelis
140 g kokosmel
Chokoladeganache:
100 g smeltet chokolade
4 pasteuriserede æggeblommer
60 g flormelis
100 g blødt smør
1 spsk. honning
2 dl pisket fløde til pynt.
Pisk hviderne stive med flormelisen og vend kokosmelet i. Kom dejen i en 24 cm springform med bagepapir i bunden, bag den ved 150° i 45 min. og lad den afkøle.
Smelt chokoladen og rør æggeblommerne med flormelis og smør. Tilsæt chokoladen og smør cremen på bunden.
Pynt kagen med flødeskum og evt. lidt høvlet kokos.
Jeg håber ikke du tager mig det fortrydelig op, hvis jeg låner din opskrift på islandsk lagkage.
SvarSletFik opskriften for ca. 35 år siden, men har desværre forlagt den. - Og jo, den er god, næsten for meget af det gode.
Forøvrigt har jeg lagt et link til din side på VI BAGER GAMMELDAGS. Islandsk lagkage kommer på en af dagene.
SvarSletHej :-) Det er helt ok, lån du endelig opskriften, det er jo ikke mig der har opfundet den. Jeg har ændret lidt i opskriften, i forhold til hvordan jeg plejer at lave den, har tilføjet lidt honning til ganachen, det giver en dejlig smag synes jeg. God fornøjelse med kagen, og tak for linket til min blog ;-)
SletKh. Eva
Ps. Sikke en fin blog du har ! alle de dejlige gamle opskrifter.
SvarSletHej Eva
SvarSletJeg kan ikke længere finde den "rigtige" opskrift på islandsk lagkage (Anne Kejsers), men jeg mener at kunne huske, at den skulle stå natten over for at chokoladecremen sætter sig ordentligt... Hvor længe mener du, at den skal stå?
Hej Tilde! Nu er det længe siden jeg sidst har lavet kagen, men jeg vil mene, at et par timer på køl vil gøre den fast og god. Held og lykke med kagen, kh. Eva
SvarSlet