tirsdag den 16. september 2025

Fishcakes med citrongræs på salat & sprøde ris

 

Vi fik denne asiatiske salat i går, med Fishcakes lavet på guldlaksefars fra Nordfra.com (reklame) 

Det var rigtig lækkert og mættende. 

Fishcakes til 4 Pers.:

600 g. guldlaksefars (optøet)

100 g. rejer

1 stængel citrongræs

3 forårsløg 

1 stykke ingefær på str. med en valnød

2 fed hvidløg

1,5 dl. piskefløde

1 rød chili

1 æggehvide

1 spsk. fishsauce 

Tilbehør

2 dl. jasmin ris

2 spsk. peanutbutter

1 spsk. maggi aroma soya

Saft fra 1 lime

1 spsk. sirup

1 spsk. sesamolie 

Samt 2 poser snittet grov færdigblandet salat 

Topping:

Sushimayo & teriyakisauce, limebåde, frisk koriander, peanuts & forårsløg.

Fremgangsmåde

Væsken hældes fra den optøede fars. Farsen lægges i en rummelig skål. 

Fjern den yderste skal på citrongræsset. Bank på stænglen med en kniv så det bliver lidt blødere. Skær det i 4 dele og læg i en minihakker sammen med rejer, chili, forårsløg, ingefær, hvidløg og æggehvide. Blend til en mos. Hæld den sammen med fiskefarsen. Tilsæt også fløde & fischsauce. Sæt farsen på køl, imens Du klargør risene. 

Risene tilberedes efter pakkens anvisning. 

Bland peanutbutter, soya, sirup, sesamolie & limesaft. 

Rør det sammen med risene. Fordel risene på en bageplade og bag dem i en 200 grader varm ovn i ca. 20 min. eller indtil de er sprøde. 

Varm smør og olivenolie op på en rummelig pande. Lav små runde Fishcakes og steg dem et par minutter på hver side, til de er gyldne. 

Salaten anrettes på 4 tallerkener. Top med sprøde ris & fishcakes. Top med sushimayo & teriyaki og drys med forårsløg, koriander & peanuts .


Ingen kommentarer:

Send en kommentar