*Indlægget indeholder reklamelinks!
Endelig kom der en snert af sommervejr tilbage. Det skulle da udnyttes, så vi tændte grillen og smed de gode laksesteaks på fra Nordfra.com det er virkelig god kvalitetslaks, som godt nok er lidt dyrere end supermarkedslaks, men bestemt pengene værd!
Laksen er fremstillet uden brug af antibiotika og er uden pesticider og er fodret med gmo-frit foder. Det vil jeg i hvert fald gerne betale lidt ekstra for.
Grillede laksesteaks til 4 pers.;
4 laksesteaks Evt. fra Nordfra.com
Marinade:
4 spsk. olivenolie
1,5 spsk. soya
1,5 spsk. farin
1 fed hvidløg, presset
2 spsk. finthakket persille
1/2 tsk. dijonsennep
Revet skal af en øko. citron
Friskkværnet peber
Tilbehør: 4 dl. jasminris
Salsa:
1/2 cantaloup melon i små tern
2 avocadoer i små tern
1 rød chili
Lidt limesaft
1håndfuld frisk koriander
Øvrigt;
2 pak choi
Fremgangsmåde:
Tø laksen op og læg den på køkkenrulle.
Rør marinaden til laksen sammen. Læg laksesteaksene i en dyb tallerken med skindsiden nedad. Hæld marinaden over, bortset fra 2 spsk. lad laksen trække i marinaden imens du ordner salsa og koger ris.
Avocado og melon skæres i små tern og vendes med finthakket chili og saft fra 1 lime.
Risen koges efter pakkens anvisning.
Pak choi halveres og grilles eller steges i olivenolie.
Varm havegrillen (eller en grillpande) godt op. Smør grillristen med madolie.
Grill først laksesteaksene på skindsiden i 2-3 min. Vend dem så og grill dem færdig på kødsiden i 2-3 min.
Bred risen ud på et fad. Læg salsaen over risen og top med laksesteaks som pensles med resten af marinaden.
Drys med koriander og server pak choi til.
Sæt soya på bordet til servering.