Vi har fået denne vegetariske ret til aften. Den var virkelig lækker, så den skal da på bloggen.
Opskriften er lånt fra Jons Madklub men er ikke gengivet 100% som Jon’s her.
Halloumigryde til 4 pers:
400 g. halloumi (grillost)
2 løg, hakket
2 fed hvidløg, revet fint
2 spsk. fintrevet frisk ingefær
250 g. øko. spinat (gerne fra frost)
2 spsk. koncentreret tomatpuré
1 spsk. sukker
1 tsk. gurkemeje
1 tsk. stødt koriander
1 tsk. spidskommen
1 tsk. garam masala
1/4 tsk. cayennepeber
2 store friske tomater, i grove tern
1 dåse kokosmælk (ikke light!)
1 dåse kogte kikærter
1 dl. piskefløde (kan udelades, men giver lige en mere cremet afrunding af saucen)
Tilbehør:
Speltkerner kogt i hønsebouillon
Creme fraiche
Frisk koriander til topping
Fremgangsmåde:
Halloumi’en skæres i tern af 2x2 cm. og steges gyldne i olivenolie på en rummelig pande. Osten vil smide en del væske i starten, men det fordamper og når osten er sprød på alle sider er den stegt færdig. Sæt den til side.
I en gryde steges løg, hvidløg og ingefær i olivenolie. Tilsæt alle krydderier, sukker samt tomatpuré og rist det godt. Tilsæt spinaten (bruger du frossen spinat skal den selvf. optøes og knuges fri for vand) tilsæt tomater og kikærter og hæld kokosmælken på. Lad det simre i 10 min. uden låg. Tilsæt den stegte halloumi og rund af med en sjat piskefløde. Smag til med salt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar