lørdag den 1. juli 2023

Melanzane alla parmigiana

 

Grillede auberginer i en kraftig tomatsauce, med masser af parmesan og mozzarella på toppen. En enkel ret, som bare smager så godt. 
Jeg elsker auberginer! De kræver en del olivenolie, når de tilberedes, men ikke i denne ret, hvor de grilles - gerne på havegrillen, så går det hurtigere. 

Opskriften er inspireret af Jamie Oliver. 

Melanzane alla parmigiana

3 store auberginer
Olivenolie på sprayflaske 
1 stort løg
2 fed hvidløg
4 spsk. olivenolie
1 spsk. tørret oregano
800 g. tomatpassata (ØGO fra Netto er god) 
2 tsk. sukker
130 g. friskrevet parmesan
150 g. kuglemozzarella 
1 håndfuld surdejsbrød, revet til rasp 

Fremgangsmåde:
Løg og hvidløg hakkes fint. 
Varm 4 spsk. olivenolie op i en rummelig pande (eller en gryde) steg løg og hvidløg med oregano i mindst 10 min. til løgene før brune kanter. Pas på med at give det for hård varme, hvidløget tåler ikke at branke, så bliver det bittert. Hæld tomatpassata og sukker på panden og lad saucen simre stille under låg, imens du griller auberginer. 

Auberginerne vaskes godt og skæres i 1 cm. tykke skiver. 
Spray skiverne med et tyndt lag olivenolie og grill dem på begge sider, på enten grillpande eller havegrill til de får grillstriber. Krydr med salt og peber. 

Smag tomatsaucen til med salt, peber og evt. mere sukker. 
Fordel et tyndt lag tomatsauce i bunden af et iædfast fad. Læg aubergineskiverne i et lag oven på saucen. 

Drys 1/3 af parmesanosten over

Forstå på samme måde med et nyt lag auberginer, sauce og ost, til du har tre lag. Læg tynde skiver Mozzerella øverst og drys brødkrummer på. 
Gratineres i en 200 grader varm ovn i 35 min. 

Nyd en god salat til, evt denne Salat

Ingen kommentarer:

Send en kommentar