fredag den 16. juni 2023

Mørkt maltrugbrød med masser af kerner

Jeg skulle bliver næsten 50 år, før jeg skulle lykkes med at bage rugbrød.

Dette brød, som jeg har fået hjælp til, af en som hedder Allan, i en bagegruppe på Facebook, er dermed det første rugbrød som er blevet gennembagt og som indeholder alle de gode ingredienser, som der skal være, i det for mig, perfekte rugbrød. 

Så nu kommer der godt økologisk hjemmebagt rugbrød på bordet hjemme hos os fremover. Hurra!

OBS: de skårne rugkerner skal ikke opblødes inden, det er der taget højde for, ved at dejen er højt hydreret, så opblødningen sker under hævningen. 

1 stort rugbrød i 3 L. form:

300 g. skårne rugkerner

100 g. solsikkekerner

100 g. græskarkerner

100 g. sesamfrø

60 g. hørfrø

610 g. koldt vand

200 g. mørkt hvidtøl

300 g. rugsurdej (koldt)

270 g. groft rugmel

50 g. hvedeklid

30 g. himalayasalt

30 g. mørkt maltmel 

2 spsk. maltsirup

Fremgangsmåde:

Bland alle ingredienserne sammen og kør massen på laveste trin på røremaskine med k-spaden,  i 5 min. 

Smør en 3 l. brødform med smør eller olivenolie og hæld massen deri. Klip en frysepose op og læg den Iver formen. Lad brødet hæve ved stuetemperatur i ca. 12 timer. (Over natten)



Næste morgen: tænd ovnen på 260 grader. Sæt et lille ovnfast fad i bunden af ovnen. Når ovnen er klar, sæt da brødet ind på midterste rille og hæld 2 dl. vand i fadet i  unden af ovnen og luk med det samme ovnen, så dampen bliver derinde. Skru straks ned på 180 grader og bag brødet i ca. 2 timer, eller indtil det har en centrumstemperatur på 97 grader. 

Vend brødet ud på en rist og lad det køle af med bunden opad. 

Nyd brødet som du sagtens kan skære i, efter kort afkøling. 






Ingen kommentarer:

Send en kommentar