torsdag den 19. januar 2023

Sortbønne Tostadas

 

Dette er hele familiens nye livret. Vi spiser vegetarisk de fleste dage om ugen og retterne får en blandet modtagelse af mine drenge. Men denne ret elsker de og vi får den en gang om ugen p.t.

I stedet for den friterede tortilla man normalt bruger til tostadas, har jeg blot halveret de halv-måneformede tacoskaller man kan købe i Rema1000, som ovenikøbet er til at betale, da en pakke med 12 stk. kun koster 11,- kr. Det er værd at tage med i disse tider, hvor priserne på fødevarer er crazy.

Sortbønne Tostadas til 4 pers.:

12 tacoskaller

sortbønnepuré:

2 dåser sorte bønner i vand

1 stort løg, hakket

2 fed hvidløg, hakket

3 dl. vand

1 oksebouillonterning

1 tsk. paprika

1 tsk. spidskommen

1 nip chiliflager

salt & peber

Guacamole:

2 store avocadoer

2 spsk. cremefraiche

saft fra 1 lime

1 lille fed hvidløg

flagesalt

Tilbehør:

300 g. søde majs fra frost

1 spsk smør

Topping:

Smuldret feta

Små søde cherrytomater, i kvarte

frisk koriander

creme fraiche

Syltede rødløg

2 lime 

Fremgangsmåde:

Lav guacamole; Vask avocadoerne og halvér dem. Fjern stenen og skallen. Blend med cremefraiche og lime. Smag til med salt.

Bønnepuré:

Løg og hvidløg sauteres i olivenolie til det er blankt. Hæld bønnerne i en sigte og skyl dem i koldt vand. Lad dem dryppe godt af. Tilsæt bønnerne til gryden sammen med vand, krydderier og oksebouillonterning. Lad det simre i 10 minutter. Varm imens tacoskallerne efter pakkens anvisning.

Varm 1 god spsk. smør op på en rummelig pande og steg majskernerne til de får lidt farve. Drys lidt flagesalt over.

Blend bønnerne i gryden til en lidt grov puré. Smag til med salt og peber og evt. mere chili.

De lune tacoskaller halveres, så du får 2 halve cirkler som lægges sammen til en rund taco. Top med bønnepuré, guacamole, søde majs, og den øvrige topping. 


søndag den 8. januar 2023

Varm chokolade

 

Varm chokolade, varm kakao - kald det hvad du vil, jeg vil kalde denne for varm chokolade, da den indeholder en god portion ægte chokolade. 

Den smager bare rigtig dejligt, med en mild smag af kanel. 

Lav gerne chokoladen dagen før den skal bruges, og stil den på køl, så kan den rigtig trække smag. 

Varm chokolade til 6 pers.;

1,5 L. sødmælk

3/4 dl. piskefløde 

150 g. brun farin

4 spsk. kakao

1 spsk. vaniljesukker

2 kanelstænger

100 g. lys chokolade, evt. Toms røde guldbar

100 g. mørk chokolade 70% evt. Marabou

1 nip salt til tilsmagning

Topping:

3 dl. piskefløde pisket til blødt skum

Hakket chokolade + lidt kanelsukker

Fremgangsmåde:

Hæld mælk & fløde i en gryde med tyk bund. 

Bland farin med kakao og vaniljesukker og tilsæt det til mælkeblandingen. 

Hak chokoladen groft og hæld det i gryden sammen med kanelstænger. 

Varm langsomt op til lige under kogepunktet. Smag til med lidt salt. 

Hæld i kopper og top med blødt flødeskum og høvlet chokolade samt lidt kanelsukker. 




fredag den 6. januar 2023

Flødekartofler med løg & hvidløg

 

Jeg opdagede lige, at jeg ikke har en opskrift på alm. klassiske flødekartofler på bloggen. Nok fordi jeg altid laver dem på slump. 

Her er de så, og er du mere til den italienske version med bl.a. tomater i (den er også rigtig god) så var den opskrift i forvejen på bloggen, du kan se den HER!

Vidste du, at konventionelle kartofler er sprøjtet massivt? Derfor går jeg aldrig på kompromis her, jeg køber altid økologiske kartofler. 

Flødekartofler til 4 pers.: 

1 kg. økologiske kartofler

1 løg

2 fed hvidløg 

2 tsk. groft salt

6 omgange peber fra kværn

2 dl. sødmælk 

5 dl. piskefløde 

Ovnfast fad på ca. 35 x 25 cm. 

Fremgangsmåde:

Kartoflerne skrælles og skæres i skiver på ca. 2 mm. tykkelse, evt. på mandolinjern. 

Løget halveres og skæres i tynde skiver. Hvidløgene presses. 

Bland kartofler, løg og hvidløg med salt og peber i det ovnfaste fad. 

Hæld mælken på og derefter fløden. 

Bages ved 185 grader varmluft i 1 time på 2. nederste ovnribbe. 

tirsdag den 3. januar 2023

Små grillede toast’s med sortfodsskinke, rosmarin & trøffel

 

En lille lækker hapser, til at byde dine gæster velkommen, nytårsaften. 
Kan du ikke finde sortfodsskinke, kan du bruge parmaskinke. 

De små toast kan lægges sammen i god tid og stilles på køl, så skal de bare pensles med trøffelolie og grilles når gæsterne er kommet. 

Beregn ca. 2 små toast pr. pers. 

Små toast med sortfodsskinke, rosmarin og trøffel til 6 pers.;

1 surdejsflūtes, evt. fra Il’ Fornaio
6 skiver sortfodsskinke (eller parmaskinke)
150 g. matured cheddar eller gruyére
3 stilke frisk rosmarin 
4 store spsk. god mayonnaise, evt. Hellmanns
2 små tsk. dijonsennep
1 nip flagesalt
1/2 dl. trøffelolie 

Pynt: oliven & skinke. 

Fremgangsmåde
Rør mayonnaise sammen med dijonsennep. Smag til med lidt flagesalt. 
Træk nålene af rosmarinstilkene og hak dem helt fint.
Brødet skæres i skiver af 1 cm. og smøres med dijonnaise. Læg en tyk skive ost på, en skive skinke eller to og endnu en skive ost. Drys med rosmarin. Klap sammen og pensl begge udvendige sider med trøffelolie. 
Grill toastene i toaster eller på grillpande under pres. 
Stik et lille spyd i med en oliven og et stykke skinke. 
Server med det samme, evt. med et glas bobler. 
Godt Nytår