Vi har fået Mortens And lidt på forskud her til aften.
Jeg plejer at lave en hel and, som jeg langtidssteger, men i dag har vi fået andebryster sous vide, super nemt og kødet bliver rigtig mørt, saftigt og perfekt, når det tilberedes nænsomt.
I fryseren havde jeg en andefond som jeg kogte fornylig, da Rema1000 havde tilbud på andelår. Så det var nemt at få lavet et dejligt måltid i dag, selvfølgelig med brunede kartofler, rødkål osv.
Andebryster Sous Vide:
Beregn 1 andebryst (vægt ca. 170-180 g.) pr. pers.
Andebrysterne optøes, tages ud af emballagen og lægges på køkkenrulle.
Salt dem på begge sider og vacuumér dem enkeltvis.
Lav et vandbad og sæt din sous vide stav deri. Læg andebrysterne i, så alle er dækket af vand.
Opvarm vandet til 58 grader og giv brysterne 2 timer. (1 times opvarmning samt en times tilberedning, dette gøres ved konstant 58 grader)
Klip andebrysterne ud af vacuumposerne og læg dem på køkkenrulle. Salt dem lidt igen og varm en stegepande godt op. Steg dem 4 min. på skindsiden og slutteligt 1 minut på kødsiden. Lad dem hvile i 5 min.
Skær i skiver og server straks med Brunede kartofler Andesauce Waldorfsalat Rødkål Chips & agurkesalat.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar