Pavlova er for mig den ultimative sommerdessert. Den kan spises i 30 graders varme, da det er en “let” dessert og kan forberedes dagen før, så den kun skal monteres med fløde og bær, når den skal serveres.
Pavlova til 6 pers.:
4 æggehvider fra æg i str. L
240 g. sukker
1 stor spsk. vaniljesukker
1 tsk. æbleeddike
1 tsk. majsstivelse
Topping:
4 dl. piskefløde
2 spsk. vaniljesukker
1 bakke jordbær
1 dl. brombær
1 dl. hindbær
1 dl. blåbær
Lidt ribsstilke
50 g. 70% chokolade
1 dåse kondenseret mælk (kogt til karamel)
Fremgangsmåde:
Æggehviderne piskes stive og luftige. Sukkeret tilsættes gradvist, imens der piskes konstant. Vaniljesukker, majsstivelse og æbleeddike tilsættes skummet og der piskes i 8-10 min. Har du låg på din røremaskine skal det tages af.
Fordel den blanke marengs på bagepapir i en cirkel som er lidt mindre end dit serveringsfad (20-25 cm. i diameter)
Bag ved 120 grader alm. ovnvarme i 1 time og 15 min. Sluk for ovnen og lad marengsen afkøle helt inde i ovnen, med lukket ovndør (gerne natten over)
Dåsen med kondenseret mælk sættes i en gryde og dækkes helt med vand. Sæt gryden i kog og skru helt ned til laveste simreblus. Kog karamellen i 2 timer. Lad den afkøle inden du åbner dåsen. Mælken er nu blevet til karamel.
Overskydende karamel kan fryses ned.
Pisk fløden til skum, rør vaniljesukker i.
Fordel flødeskummet over marengsbunden. Strint med smeltet chokolade og striber af karamel. Pynt med bær (jordbær skåret i kvarte) og top med lidt ribs på stilke.
Sæt kagen i køleskabet til den skal spises.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar