fredag den 4. juni 2021

Brownies uden mel

 

En dejlig brownie lavet på mandelmel i stedet for hvedemel. 

Brownie til 12 pers.

100 g. smør
150 g. 70% chokolade
1/2 dl. espresso (færdigbrygget stærk kaffe)
4 æg (stuetemperatur)
150 g. rørsukker
1 spsk. vaniljesukker
100 g. mandler
1 spsk. kakao
1 nip flagesalt 

Chokoladefrosting:
70 g. smør
50 g. chokolade
65 g. flormelis
1 spsk. vaniljesukker
2 spsk. mælk

Topping: hakket hvid chokolade og mælkechokolade. Valgfri bær. 

Fremgangsmåde: 
Smelt smørret for svag varme i en gryde. Tag den fra varmen og bræk chokoladen i stykker og rør den sammen med smørret, samt kaffen. Sæt det til side, så smelter chokoladen færdig i det lune smør.  
 
Pisk æg, sukker + vaniljesukker sammen. 
Blend mandlerne til “mel” vend det i æggemassen. 
Vend den afkølede chokoladeblanding i også. Tilsæt kakao og salt. 

Hæld dejen i en lille kvadratisk form, foret med bagepapir og bag kagen midt i en 180 g. varm ovn i ca. 20 min. 
Afkøl kagen på køkkenbordet. 

Chokoladefrosting: 
Smelt smørret ved svag varme i en lille gryde. Bræk chokoladen i mindre stykker og tilsæt den til det lune smør. Sluk for varmen. Afkøl. 
Pisk chokoladeblandingen luftig med flormelis og mælk. 

Skær brownien ud i små bidder og pynt med frosting, bær og hakket hvid chokolade og mælkechokolade. 




Ingen kommentarer:

Send en kommentar