Her er opskriften på de lækreste bløde, brioche-burgerboller.
Briochebollen har sin oprindelse i Frankrig og betegnes egentlig som en kage, pga. det høje indhold af smør og sukker.
Første gang jeg stiftede bekendtskab med briochebollen, var i slutningen af 90´erne, hvor den lille bager "Baguette" som lå i Pogestræde i Odense, havde bollen i sit snævre, men lækre udvalg af de skønneste brød og kager. Det var ikke en burgerbolle, men den slags the-bolle som var god "to go" når den lille sult meldte sig.
Siden butikken lukkede i år 2000 har jeg ikke kunnet opdrive en lignende bolle på Fyn, men gennem de seneste år, har flere supermarkeder fået en vacumpakket burgerbolle-variant, som jeg til nøds har købt når der var burgere på menuen, hvis tiden ikke lige var til at bage.
De sidste par gange vi har fået hjemmelavede burgere, har jeg bagt disse briocheburgerboller, men har ført nu fået griflet opskriften ned, så her kommer den;
Brioche burgerboller 10 store:
130 g. stuetempereret smør3,5 dl. sødmælk
1/2 pakke øko. gær
25 g. sukker
2 tsk. flagesalt (har du ikke flagesalt, tilsæt da 1,5 tsk. alm. groft salt)
600 g. mel
1 æg
Til pensling:
1 sammenpsiket æg, stuetempereret
Fremgangsmåde:
Lun mælken til "lillefingervarm" hæld den i en røreskål (i din røremaskine hvis du har en) tilsæt gær og sukker og lad gæren opløse sig.
Tilsæt salt, smør, mel og æg.
Ælt godt i mindst 5 minutter.
Lad dejen hæve under et klæde i en halv times tid, med et tyndt lag meldrys på toppen.
Drys lidt mel ud på køkkenbordet og hæld dejen ud derpå. Vend dejen et par gange i melet. Dejen skal være til den våde side, vær varsom med at tilsætte for meget mel.
Form dejen til 10 boller og rul hver bolle ud til en diameter på ca. 13 cm.
Fordel de flade boller på to bageplader beklædt med bagepapir. De skal ligne pitabrød når de ligger på pladerne.
Lad dem hæve i en time et lunt sted.
Pensl med sammenpisket æg og bag begge plader ved 185 grader varmluft i ca. 15 min. eller indtil de er gyldne og fine.
Hold øje med ovnen, da ovne varmer forskelligt.
Briochebollerne er fryseegnede,
Ingen kommentarer:
Send en kommentar