De her konfektkugler er mine absolut yndlings!
Du synes måske det lyder lidt sært, med rosiner med the-smag, men det smager virkelig lækkert! Udover, at earl grey-smagen klæder marcipanen super godt, så bidrager fugten fra rosinerne med en utrolig lækker blød og saftig konsistens til marcipanen.
Husk at du skal starte dagen før, med at opbløde rosinerne. Konventionelle rosiner indeholder mange sprøjtemidler, derfor giver det god mening at bruge økologiske rosiner!
Marcipankonfekt med rosiner i earl grey thé:
250 g. marcipan
60 g. økologiske rosiner
2 dl. earl grey thé
ca. 150 g. 70% chokolade
kandiserede violer
Fremgangsmåde:
Bryg en stærk kop earl grey thé og hæld den over rosinerne. Lad dem trække på køl natten over.
Dagen efter:
Hæld rosinerne i en sigte og lad dem dryppe godt af.
Riv marcipanen groft og ælt den sammen med rosinerne.
Tril marcipanmassen til kugler.
Smelt chokoladen over vandbad eller i chokoladesmelter.
Vend marcipankugler i den smeltede chakolade og drys med kandiserede violer.
Opbevar konfekten på køl i tætsluttende beholder.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar