Mælkesmagning med Mejeriforeningen

I sidste uge deltog jeg i en mælkesmagning arrangeret af Mejeriforeningen. Smagningen fandt sted i det lille fine Bomhus på Sortebro Kro

Jeg skal ærligt indrømme, at jeg ikke er mælkedranker. Jeg bruger mælk i mit køkken når jeg laver mad og i min kaffe, men det at drikke et glas iskoldt mælk, som jeg kender det fra barndommen, det sker aldrig. Jeg tror bare det er blevet sådan i vores tid, at vi slukker tørsten i vand i stedet for mælk.

Vi skulle smage på 21 forskellige mælketyper, og her tænker du nok -som jeg selv gjorde- findes der så mange? Ja det gør der faktisk og langt flere endda!

Smagningen var en blindsmagning og vi skulle så bedømme mælken ud fra flere kriterier, på bl.a. udseende, homogenitet, sødme, bitterhed osv.

Vi smagte mælk fra følgende køer; Jersey, Sortbroget, Rød Dansk Malkerace og sågar fra får, ged og dromedar! Ja du læste rigtigt, dromedar. Man kan faktisk købe dromedarmælk i MENY-butikkerne. Hvad folk bruger det til ved jeg ikke, men det kommer ikke til at være fast inventar i mit køleskab, så meget kan jeg afsløre ;-)

Køernes kost har en afgørende betydning for mælkens smag. Ligeledes er koens race, mælkens friskhed og mejeriets behandling af mælken, alle faktorer som giver mælken variation i smag.

Når mælken er tappet og fyldt på karton, starter den naturlige nedbrydning af smagsnuancer og det går faktisk hurtigt. Du vil nok kunne nikke genkendende til, at mælken i dit køleskab efter et par dage, har taget smag af andre fødevarer. Selv mælk som er i uåbnet karton tager smag af f.eks. citrusfrugter.

Jo højere fedtprocent der er i mælken, jo mere smag, det siger næsten sig selv. Min favoritmælk ved smagningen var fra en jerseyko, fodret op på majsensilage. Den søde majssmag kunne virkelig smages og sammen med den halvfede mælk, havde jeg næsten fornemmelsen af at drikke milkshake.

Måske har du ikke lagt mærke til det, men der er faktisk også forskel i smagen på den mælk du drikker om sommeren og den mælk du drikker om vinteren.
Det har selvfølgelig noget at gøre med foderet. Alt det gode græs og kløver som koen går og guffer i sig på marken om sommeren, giver en frisk grøn/græsset smag til mælken. Den nuance kunne tydelig smages ved blindtesten.
Til gengæld har mælken en svag smag af stald/dyr/foder i vinterhalvåret, men heldigvis er det kun små nuancer, som du sikkert ikke bemærker som forbruger.

Så er der råmælk i sin reneste form, den særlige næringsrige mælk som koens mælkekirtler producerer i ugerne efter den har fået kalv. Man kan som forbruger ikke købe råmælk i danmark, men der findes oste lavet på råmælk.
Og der er rå mælk, som ikke har noget med råmælk at gøre, men som er ubehandlet mælk, som man kan købe ved stalddøren hos nogle mælkeproducenter. Den er ikke til salg i butikkerne pga. den antagelige risiko for infektion med e-coli-bakterier og salmonella, men restaurationer og andre virksomheder må bruge mælken, da der er krav om, at mælken varmebehandles inden servering.

Det var virkelig interessant at få mulighed for at nørde i mælk i et par timer. Jeg er af natur ret sensitiv, så jeg oplevede ret vilde smagsnuancer i de forskellige mælketyper vi smagte.

Efter smagningen blev vi forkælet med Sortebro Kro´s lækre sommermenu i 5 serveringer. Den kan virkelig anbefales, i menuen indgår fynske råvarer, som sommerbuk, hornfisk osv.
Her er det hornfisk med hestebønner, ærter, stenbidderrogn osv.

TAK til alle involverede for en dejlig aften!