Velkommen til mit køkken, her finder du en samling af mine yndlingsopskrifter. Mad er min store passion. Jeg elsker at være kreativ i køkkenet, her lader jeg op, imens nye retter opstår. Jeg inspireres af menukort, på rejser og hvor jeg ellers nyder mine måltider. Jeg prioriterer økologi og dyrevelfærd. Kig med og lad Dig inspirere. Tilmeld Dig gerne min facebookside "Evas Køkken" og få opdateringer v/nye indlæg
søndag den 13. december 2015
Cookies med chokolade og hasselnødder efter opskrift fra Sortebro Kro
For et par år siden, fik jeg denne opskrift på Sortebro Kro, da jeg var til den faste årlige julefrokost på stedet.
Småkagerne bliver serveret afslutningsvis, til kaffen, efter den mega store julebuffet og tre retters servering. ( Jeg har skrevet lidt om julefrokosten HER! )
De er super lækre, fyldt med nødder og chokolade og dejligt sprøde som cookies skal være.
Jeg har bagt dem med sigtet speltmel i stedet for hvedemel, da jeg generelt bruger sigtet spelt til alt, og aldrig har hvede i huset.
36 store cookies med chokolade og hasselnødder:
250 g. smør, stuetempereret
125 g. rørsukker
125 g. brun farin
2 æg
1 tsk. natron
1 nip fint salt
125 g. hakket mørk chokolade
125 g. groft hakkede hasselnødder
300 g. sigtet speltmel (eller hvedemel)
Pisk smør og begge slags sukker godt sammen.
Tilsæt æggene og pisk godt til massen bliver luftig.
Tilsæt salt og natron, derefter chokolade og nødder og til sidst melet.
Sæt dejklatter på størrelse med golfbolde på en bageplade. Sæt dem med god afstand, de flyder ud, du kan bage ni ad gangen.
Bag kagerne ved 175 grader i 10-12 minutter. Ovne varmer forskelligt så hold øje med dem.
Afkøl kagerne og opbevar dem i tætsluttende beholder.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar