Velkommen til mit køkken, her finder du en samling af mine yndlingsopskrifter. Mad er min store passion. Jeg elsker at være kreativ i køkkenet, her lader jeg op, imens nye retter opstår. Jeg inspireres af menukort, på rejser og hvor jeg ellers nyder mine måltider. Jeg prioriterer økologi og dyrevelfærd. Kig med og lad Dig inspirere. Tilmeld Dig gerne min facebookside "Evas Køkken" og få opdateringer v/nye indlæg
søndag den 22. marts 2015
Havregrynskugler med hjemmelavet marcipan i en sund(ere) version
Vi tænker tit i sunde alternativer til fredagsslik, for at undgå diverse E-numre fra bland-selv-slik, og ikke mindst for at sukkerreducere.
Junior på 5 år havde bestemt, at der skulle havregrynskugler på bordet, og jordbær, som denne gang skulle dyppes i hvid chokolade i stedet for i 70 % chokolade, som vi plejer.
Cornflakestoppene lavede jeg, for at få brugt en plade 70% orangechokolade, som var tæt på udløbsdato.
Dejligt fredagsguf, som vi alle nød.
Jeg har forsøgt at lave en sund version af disse havregrynskugler
Små havregrynskugler med hjemmelavet marcipan:
100 g. mandler (skal ikke smuttes)
3 spsk. sukrin melis
2 spsk. friskpresset appelsinsaft
2 dl. havregryn
1 håndfuld hasselnødder
4 usvovlede abrikoser
4 bløde dadler
5 spsk. stærk kold kaffe
2 spsk. kokosolie
3 spsk. kakao
Kokos, krymmel, lakridspulver, frysetørret hindbær og lign, til at trille i.
Start med at lave marcipanen; mandler og sukrin køres til marcipankonsistens i en minihakker, det tager et par minutter, inden mandlerne afgiver olie til massen. Tilsæt appelsinsaft og blend lidt videre.
Hæld marcipanen i en stor skål og tilsæt havregryn.
Blend hasselnødder, dadler (befriet for sten) og abrikoser. Hæld massen op til marcipan og havregryn og tilsæt kaffe, kokosolie og kakao. Ælt det godt sammen til massen er ensartet.
Form små kugler og tril dem i kokosmel eller andet krymmel.
Sukrin Melis er kaloriefrit sukkererstatning, som ikke påvirker blodsukkeret. Det har konsistens som flormelis og kan fås i helsekostbutikker og større supermarkeder, det ser sådan ud....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar