Velkommen til mit køkken, her finder du en samling af mine yndlingsopskrifter. Mad er min store passion. Jeg elsker at være kreativ i køkkenet, her lader jeg op, imens nye retter opstår. Jeg inspireres af menukort, på rejser og hvor jeg ellers nyder mine måltider. Jeg prioriterer økologi og dyrevelfærd. Kig med og lad Dig inspirere. Tilmeld Dig gerne min facebookside "Evas Køkken" og få opdateringer v/nye indlæg
lørdag den 22. februar 2014
Sveskekrans med marcipan
Jeg faldt over denne dejlige sveskekrans på signesmad forleden, og måtte bare bage den med det samme. Jeg havde alle ingredienserne i huset, men udskiftede dog marcipanen med pistaciemasse, da jeg havde pose i køleskabet som var tæt på udløbsdato. Den blev rigtig god, dog skal den spises med det samme imens den er lun, dagen efter er den kedelig. (Den kan dog opvarmes dagen efter)
jeg har ændret opskriften en smule, skriver den som jeg lavede den:
Sveskekrans med marcipan 8 til ca. personer:
300 g. hvedemel
75 g. blødt smør
1 æg
1 dl. lun mælk
3 spsk. sukker
25 g. gær
1/2 tsk. groft salt
fyld:
1 1/2 dl. sveskemos
100 g. revet marcipan
Drys: 1 dl. hakkede mandler, perlesukker samt æggestrygelse
Rør gæren ud i den lune mælk (mælken skal være lillefingervarm) Tilsæt sukker og salt. Tilsæt mel og æg og blødt smør og ælt det hele godt sammen.
Lad dejen hæve i 30 min.
Rul dejen ud til et rektangel på ca. 65 x 20 cm. smør sveskemos på den midterste 3. del af dejen og riv marcipanen hen over mosen.
Skær skrå snit ind i hver side med ca. 2 cm. mellemrum. Læg nu snipperne skiftevis over hinanden, til der dannes et fletværk.
Saml kransen på en bageplade med bagepapir, og lad den hæve i ca. 45 min. til en time.
Pensl med sammenpisket æg og drys med mandler og perlesukker. Bages midt i ovnen ved 200 grader i ca. 15-20 min. eller indtil kransen er fin gylden.
Spis den nybagt og lun.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar