Velkommen til mit køkken, her finder du en samling af mine yndlingsopskrifter. Mad er min store passion. Jeg elsker at være kreativ i køkkenet, her lader jeg op, imens nye retter opstår. Jeg inspireres af menukort, på rejser og hvor jeg ellers nyder mine måltider. Jeg prioriterer økologi og dyrevelfærd. Kig med og lad Dig inspirere. Tilmeld Dig gerne min facebookside "Evas Køkken" og få opdateringer v/nye indlæg
lørdag den 7. december 2013
Cremet blomkålssuppe med butterbeans, baconknas & saltmandler
Lækker fyldig og mættende suppe til de kolde dage. Server godt brød til eller skift bacon´en ud med en skive ristet laks.
Cremet blomkålssuppe med baconknas & saltmandler til 2 voksne og to børn:
1 blomkålshoved
1 liter hønsefond
100 g. hvide butterbeans fra dåse, eller udblød og kog nogle tørre
1 dl. piskefløde
1 dl. minimælk
2 spsk. olivenolie
1/2 tsk. revet muscanød
salt og peber
Tilbehør:
4 skiver stegt bacon
1 lille håndfuld saltmandler, hakkede (kan udelade)
Lidt fintsnittet porre, forårsløg -eller purløg til drys
Godt brød, evt. fra "Il Fonaio" fås på frost i Brugsen
Skyl blomkålen. Skær den i grove stykker. Læg blomkålsstykkerne i en gryde, hæld olivenolie og hønsefond over og lad det koge under låg i 10 min.
Si nu suppen over i en skål, lad blomkålen blive i gryden. Tilsæt bønner til blomkålen, og igen 3 -4 dl. af hønsefonden (alt efter hvor tyk du ønsker suppen) blend suppen med en stavblender (eller i et blenderglas) tilsæt mælk, fløde og muscatnød. Varm suppen godt igennem. Smag til med salt og peber.
Anret suppen i suppeskåle og drys med bacon, mandler og grønt.
Server med lunt brød.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar