onsdag den 13. november 2013

Palæo - koteletter i fad


I sidste uge lavede jeg denne ret, fik bare ikke skrevet ned hvad jeg puttede i den, så må prøve om jeg kan huske det. Hvis du (eller den øvrige familie) ikke følger en palæo eller LCHF kost, kan du servere ris til som tilbehør.


Palæo - koteletter i fad:

8 koteletter af svinekam (kan erstattes af kyllingebrystfileter)
3 porrer i skiver
1 syrligt æble i tern
4 skiver af et hvidkålshoved
1 dåse økologisk kokosmælk (jeg bruger den fra "Santa Maria" eller "Blue Dragon" de er begge lavet af 100 % kokosmælk og er af førsteklasses kvalitet)
2 fed hvidløg i skiver
1 stykke frisk ingefær på størrelse med en valnød, revet
1 tsk. sambal oelek
karry
salt og peber
olie eller smør

Varm lidt olie eller smør på en pande, rist 2 spsk. karry af heri og steg koteletterne et par minutter på hver side. Læg koteletterne i et ovnfast fad.

Rens porrerne godt og skær dem i skiver.
Varm lidt olie/smør op på panden og rist 2 spsk. karry heri. Steg porrer, hvidløg og æbletern, til det er blødt men ikke brunt.
Fordel æble/porreblandingen over koteletterne.


Skær 4 skiver af ca. 1 cm. af hvidkålshovedet og læg dem øverst ovenpå fyldet i fadet.



Varm kokosmælken i panden, sammen med revet ingefær, 1 spsk. karry og 1 tsk. sambal oelek. Smag til med salt og peber.
Hæld kokosmælken over kålen og sæt fadet i en 200 grader varm ovn og giv det 30 min.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar