Her kommer opskriften så på de dejligste hvedeknopper, som kan forvandles til varme hveder.
De smager altså langt bedre end bagerens hveder, og er super nemme, og billige ikke mindst, at lave selv.
Jeg bager dem aftenen før Store Bededag og så smugspiser vi et par stykker lune fra ovnen.
Resten bliver så ristet aftenen efter, og nydes med koldt økologisk smør og/eller ost.
Du kan evt. udskifte kardemommen med revet citronskal, eller tilsætte både kardemomme og citron, det smager også dejligt.
Længere nede kan du se ingrediensliste som giver 15 hveder i stedet for 12...
Jeg bruger denne sigtede speltmel til mine hveder, det synes jeg giver det allerbedste resultat; bløde lækre, luftige hvedeknopper. Du kan sagtens udskifte 100 g. af det hvide mel, med grahamsmel, så får du en lidt grov hvede, som stadig har en let krumme.
Varme hveder 12 stk.:
100 g. smeltet smør2 dl. mælk (eller vand)
4 spsk. sukker
2 tsk. kardemomme (eller revet skal fra en øko. citron)
1 tsk. groft salt
1 spsk. vaniljesukker
25 g. øko. gær
Ca. 500 g. sigtet speltmel (kan erstattes af hvedemel)
2 æg
Til pensling: en sammenpisket æggehvide, eller undlad at pensle dem, så får de en lidt ru overflade, ligesom bagerens hvedeknopper.
Fremgangsmåde:
Smelt smørret ved svag varme, tilsæt mælken og varm op til "lillefingervarm"
Opløs gæren i den lune mælk/smørblanding. Tilsæt sukker, salt, kardemomme og vaniljesukker.
Tilsæt det halve af melet og derefter de to æg. Rør det sammen, tilsæt resten af melet.
Ælt dejen godt, evt. på maskine. Ælt til dejen slipper skålens kanter. Dejen må godt være lidt klistret, men ikke flydene, måske skal der justeres med lidt mere mel, så du kan ælte med fingrene uden at dejen hænger ved.
Lad dejen hæve i ca. 30-40 min. under et klæde.
Hæld dejen ud på et meldrysset bord. Del den i 12 portioner. Vil du have helt ensartede hveder kan du evt. veje dejen af.
Fold hver portion til en bolle.
Læg bollerne på bagepapir i en bradepande på ca. 25 x 35 cm.
Lad dem hæve et lunt sted indtil de vokser sammen, det tager ca. 1 time.
Pensl. evt. med æggehvide og bag dem i ca. 10-12 min. ved 220 grader, på andennederste ovnrille, eller indtil de er flotte og gyldne. Ovne varmer forskelligt så hold øje med dem.
Spis dem med koldt økologisk smør eller ost eller marmelade.
Mmmm! verdens bedste hveder, her på førstedagen, helt nybagte og lune med koldt smør 😊
Læg bollerne på bagepapir i en bradepande på ca. 25 x 35 cm.
Lad dem hæve et lunt sted indtil de vokser sammen, det tager ca. 1 time.
Pensl. evt. med æggehvide og bag dem i ca. 10-12 min. ved 220 grader, på andennederste ovnrille, eller indtil de er flotte og gyldne. Ovne varmer forskelligt så hold øje med dem.
Spis dem med koldt økologisk smør eller ost eller marmelade.
Ingrediensliste til 15 hveder:
125 g. smør
2,5 dl. mælk (eller vand)
35 g. øko. gær
5 spsk. sukker
2,5 tsk. kardemomme
1,25 tsk. salt
1,5 spsk. vaniljesukker
Ca. 625 g. mel
2,5 æg
Så er de bagt, lækker konsistens og smag, havde dog ingen smør - så der kom 1 dl. olie istedet. Tak for god opskrift
SvarSletHej Inger Marie, mange tak for Din feedback på hvederne. Dejligt at høre de smagte Dig, og at smørret kan erstattes af olie med fint resultat, kh. Eva
SvarSlet