torsdag den 14. marts 2013

Qesadillas med kylling, spinat og avocadosalsa


Her er endnu en hurtig ret, som vil vække begejstring hos både store og små i familien, og så er det hyggeligt med fingermad som alle kan deles om.

Til 2 voksne og to børn:

1 pakke fuldkornstortillaer (indeholder 6 stk.)
2 kyllingebrystfileter, stegt på panden
250 g. helbladet spinat
1 lille dåse majskerner
200 g. revet rød cheddarost
salt og peber.

Avocadosalsa:
3 mellemstore avocadoer
1 rød chili
8 cherrytomater
2 spsk. citronsaft
1 tsk. sukker
salt
bland marinaden, skær avocadoer, chili og tomater i mindre stykker og hæld marinaden over.

Vask spinaten grundigt i flere hold koldt vand - brug en stor skål og læg bladene videre over i en sigte. Når der ikke er mere grus i bunden af skålen, er spinaten skyllet færdig.

Læg spinaten i en gryde, med det vand som følger med og damp den i et par minutter under låg, til den er faldet sammen. Krydr med salt og peber.

Skær de stegte kyllingebrystfileter i mindre stykker.

Varm en stor pande godt op.

Fordel ost, kyllingekød, spinat og  majs på de tre tortillaer.
Læg den første på den varme pande


Læg en tortilla på som låg og pres den sammen med et fladt grydelåg. Giv den ca. 2 minutter før du vender den med lågets hjælp. Rist den på den anden side også.

Skær i trekanter og server med avocadosalsa.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar