Velkommen til mit køkken, her finder du en samling af mine yndlingsopskrifter. Mad er min store passion. Jeg elsker at være kreativ i køkkenet, her lader jeg op, imens nye retter opstår. Jeg inspireres af menukort, på rejser og hvor jeg ellers nyder mine måltider. Jeg prioriterer økologi og dyrevelfærd. Kig med og lad Dig inspirere. Tilmeld Dig gerne min facebookside "Evas Køkken" og få opdateringer v/nye indlæg
lørdag den 16. februar 2013
Kyllingesalat
Resterne fra kyllingen den anden dag, blev anvendt til denne salat. Elsker kombinationen af sød/syrlige soltørrede tomater, mozzarella, kylling, oliven og pesto og prikken over i´et er de ristede pinjekerner, uhm!
1 stor salat:
et par håndfulde gode salater, skyllet godt og revet i mindre stykker
1 rest kogt eller stegt kylling, revet i trevler
1/2 kugle mozzarella skåret i tern (eller feta)
6 soltørrede tomater, skåret over på langs
10 oliven
2 forårsløg skåret i skrå skiver
1/2 dl. ristede pinjekerner
3-4 spsk. god basilikumpesto, en god færdigkøbt eller allebedst min hjemmelavede pesto
Læg salaterne i en dyb tallerken. Top med kylling, forårsløg, soltørrede tomater, oliven, mozzarella, pesto og pinjekerner - spis - nyd !
Ingen kommentarer:
Send en kommentar